FN-klage vanskelig at trække tilbage

Grønland har med et hidtil uset træk indklaget den danske regering for tre forskellige FN-organer, der efterforsker krænkelser af menneskerettighederne.

I klagerne, der blev indleveret til FN’s særlige rapportører under FN’s Menneskerettighedsråd i april, anklages Danmark især for at svigte sit ansvar for oprydning efter USA militære installationer i Grønland og men angiveligt også for at sikre Grønland et rimeligt økonomisk udbytte af Thule-basen i Nordvestgrønland.

Hovedmanden bag klagerne er den nu afgåede Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq. “Det handler om at få den danske regering til at behandle Grønland ordentligt. Vi har krævet et svar i fire år. Det er essensen,” siger han til Sermitsiaq.

Uklare følger
Det er uklart, om Landsstyret vil fastholde klagerne, der i givet fald vil udgøre en markant optrapning af diskussionerne med Danmark. Det er første gang, at uenigheder mellem Grønland og Danmark bringes for FN’s menneskeretsorganer.

Vittus Qujaukitsoq trak sig i slutningen af april fra sine politiske hverv, da han blev fyret som udenrigsansvarlig. Han vil som tidligere omtalt i Sermitsiaq i stedet forsøge at overtage formandsposten i Siumut fra Kim Kielsen. De to var ifølge Qujaukitsoq uenige bl.a. om, hvordan diskussionen med Danmark og USA skulle gribes an. Det kan betyde, at Naalakkersuisut ikke vil forfølge klage-sporet i FN yderligere. Endelig må det også forventes, at den danske regering vil lægge et vis pres på Nuuk for at få sagen til at dø.

Et enigt Inatsisartut har tidligere bakket op om de skarpe krav til Danmark, men der forelå angiveligt ikke nogen fælles politisk beslutning fra Naalakkersuisut om at klage til FN, før Vittus Qujaukitsoq afsendte klagerne. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Naalakkersuisuts nye udenrigsansvarlige, Suka K. Frederiksen. Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen havde tirsdag heller ingen kommentarer.

LÆS OGSÅ: Grønland klager over Danmark til tre FN-organer

Rådslagning
Klagerne til FN kan vise sig vanskelige at viske ud, selvom Naalakkersuisut skulle vælge at forsøge. FN’s særlige rapportører har en vid grad af autonomi og kan af egen drift vælge at forfølge sagen, uanset om Naalakkersuisut måtte ønske at trække klagerne tilbage. Det kan betyde, at en eller flere af rapportørerne vælger at efterforske sagen bl.a. ved besøg i Grønland og/eller Danmark.

Klagerne blev sendt fra Nuuk efter rådslagning bl.a. med direktøren for Dansk Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, der besøgte Nuuk i november 2016. Han forklarer til Sermitsiaq, at FN’s rapportører, der efterforsker hver sin type af menneskeretskrænkelser, kan vælge at samarbejde om behandlingen, hvis de går videre med sagen. Det er sket før, f.eks. ved behandling af klager over det amerikanske fængsel på Guantánamo.

Camp Century
Sagen drejer sig bl.a. om oprydning efter 32 amerikanske militærinstallationer i Øst- og Vestgrønland. De fleste blev nedlagt, da den kolde krig ophørte, mens Thule Air Base som bekendt stadig er i drift. Blandt de nedlagte anlæg er det mest notoriske Camp Century cirka 250 km øst for Thule Air Base.

Martin Breum er journalist og forfatter. Han skriver jævnligt om Arktis i Sermitsiaq.
Du kan læse artiklen i fuld længde i den kommende udgave af Sermitsiaq.