FN-deklaration får ringe betydning

Deklarationen for oprindelige folks rettigheder kommer for sent i selvstyreprocessen til at den kan få nogen betydning, siger afdelingschef for selvstyre Mininnguaq Kleist til KNR.

ICC's folk sammen med formanden for arbejdsgruppen for oprindelige folks rettigheder.
Offentliggjort

Selvstyrekommissionen er så langt i processen, at man ikke genåbner nogle gamle forhandlinger på grund af FN-deklarationen for oprindelige folk, mener afdelingschef i selvstyrekommissionen Mininnguaq Kleist.

- Selvstyrekomissionen er nået til det sidste kapitel i sit arbejde. Man er enige om næsten alt, der er kun et enkelt punkt, og det er de økonomiske spørgsmål, og det venter man her i løbet af de næste måneder. Jeg tror ikke man vil åbne op i gamle forhandlinger på grund af deklarationen, siger han.

Ifølge Mininnguaq Kleist giver deklarationen ikke oprindelige folk retten til at "skære" deres landterritorium væk fra en stat.

- Det vil sige, vi i Grønland ikke kan bruge deklarationen til at skære territoriet Grønland væk fra Danmark, forklarer han.

Men selv om deklarationen ikke direkte peger i retningen af uafhængighed, så kan den bruges internt blandt de forskellige inuitfolk.

- Når Grønland en dag opnår uafhængighed, kan deklarationen vise retningen for, hvilke rettigheder de forskellige inuitfolk internt i Grønland skal have, siger Mininnguaq Kleist.

Han understreger også, at deklarationen er et flot resultat af stor betydning for inuit i Nunavut, Canada, Alaska og Rusland.

Powered by Labrador CMS