FN-deklaration får ringe betydning
Deklarationen for oprindelige folks rettigheder kommer for sent i selvstyreprocessen til at den kan få nogen betydning, siger afdelingschef for selvstyre Mininnguaq Kleist til KNR.

Selvstyrekommissionen er så langt i processen, at man ikke genåbner nogle gamle forhandlinger på grund af FN-deklarationen for oprindelige folk, mener afdelingschef i selvstyrekommissionen Mininnguaq Kleist.
- Selvstyrekomissionen er nået til det sidste kapitel i sit arbejde. Man er enige om næsten alt, der er kun et enkelt punkt, og det er de økonomiske spørgsmål, og det venter man her i løbet af de næste måneder. Jeg tror ikke man vil åbne op i gamle forhandlinger på grund af deklarationen, siger han.
Ifølge Mininnguaq Kleist giver deklarationen ikke oprindelige folk retten til at "skære" deres landterritorium væk fra en stat.
- Det vil sige, vi i Grønland ikke kan bruge deklarationen til at skære territoriet Grønland væk fra Danmark, forklarer han.
Men selv om deklarationen ikke direkte peger i retningen af uafhængighed, så kan den bruges internt blandt de forskellige inuitfolk.
- Når Grønland en dag opnår uafhængighed, kan deklarationen vise retningen for, hvilke rettigheder de forskellige inuitfolk internt i Grønland skal have, siger Mininnguaq Kleist.
Han understreger også, at deklarationen er et flot resultat af stor betydning for inuit i Nunavut, Canada, Alaska og Rusland.