Flytter til Nuuk uden uddannelse

Kommuneqarfik Sermersooq har lanceret sin nye hovedstadsstrategi, der skal sikre vækst, fremgang og erhvervsudvikling. En udvikling, der blandt andet tager udgangspunkt i, at der skal bo 30.000 mennesker, svarende til halvdelen af landets befolkning, i hovedstaden i 2030.

Læs også: Kun 30 jobparate i Nuuk

Forventningen til den massive befolkningstilvækst tager udgangspunkt i tal fra Grønlands Statistik, som kommunen selv præsenterer i deres redegørelse vedrørende bosætningsmønster.

Læs også: Hovedstadskommune: Bygder skal være billigere

800 kommer fra egne byer og bygder
Her fremgår det, at Nuuk har haft en befolkningsfremgang på godt 2.600 personer i perioden 2004-2015. 800 af disse tilflyttere, altså mere end 30 procent, er personer, der kommer direkte fra kommunens egne bygder.

Nu viser det sig også, at der blandt disse 30 procent nye borger er en meget stor andel, som ikke har fået en kompetencegivende uddannelse, og nye tilflyttere kan dermed blive en belastning i forhold til sociale ydelser fremfor bidragsydere på arbejdsmarkedet og dermed til kommunens skatteindtægter.

Læs også: Hver anden skal bo i Nuuk

Det fremgår af en specialkørsel fra Grønlands Statistik, som Kommuneqarfik Sermersooq har bestilt til Bygdesektorplan 2017-202.

To bygder uden uddannelse
Af de i alt otte bygder, der indgår i sektorplanen, er der i to af bygderne registreret nul personer, som har et kompetencegivende uddannelsesniveau svarende til en erhvervsuddannelse eller derover.

Læs også: Største boligplan i Grønlands historie skudt i gang

Og i Tiilerilaaq er det bare fem af bygdens i alt 112 indbyggere, der har et uddannelsesniveau, som er kompetencegivende, mens der i Kapisillit, der ligger i Godthåbsfjorden, kun er fire personer som i dag har en kompetencegivende uddannelse.

Uuddannede søger mod Nuuk efter job
Der bor aktuelt 60 indbyggere i bygden Kapisillit kun 75 kilometer fra Nuuk. Halvdelen af indbyggerne har allerede passeret de 45 år og bare fem indbyggere er børn i den skolesøgende alder. Analysen bekræfter, at der allerede nu er en markant søgning fra bygden i Godthåbsfjorden mod Nuuk.

- Der lader til at være en nem adgang til at fraflytte bygden med tanke på de jobmuligheder, der findes i nærliggende Nuuk, fremhæves det i analysedelen i den nye bygdesektorplan.

Læs også: Ambitiøs boligplan vil skabe mange arbejdspladser

Det har for nylig været fremme og omtalt her på Sermitisaq.AG, at der i Nuuk og generelt i Kommuneqarfik Sermersooq er et stort behov for uddannet arbejdskraft til de mange ubesatte stillinger inden for især den offentlige sektor.

Håbet har været, at hovedstaden med sine omfattende udbygningsplaner kan tiltrække nye borgere, der kan bidrage positivt til den fortsatte vækst ved blandt andet at besætte de ledige stillinger.