Flugtbilist anholdt kort efter påkørsel

Natten til søndag blev en kvinde påkørt nær fodgængerfeltet ved Hotel Hans Egede i Nuuk. Bilisten, der forsvandt fra stedet, blev kort tid efter anholdt.

Offentliggjort

Ledende vagtchef hos politiet i Nuuk vil gerne rose de borgere, der var vidne til en personkørsel i centrum af Nuuk og som – trods chokoplevelsen – fik registreret bilens nummerplade.

- Selv om man naturligvis er i chok over at være vidne til en sådan hændelse, så var vidnernes snarrådighed forklaringen på, at vi kort efter kunne anholde flugtbilisten, oplyser Julie Senderowitz til Sermitsiaq.AG.

Kropssmerter

En af politiets patruljevogne kom forbi umiddelbart efter påkørslen, der gik ud over en kvinde, som var fortumlet og havde kropssmerter. Hændelsen skete klokken 03.20.

Ved hjælp af vidnernes forklaring fik politiet opsporet flugtbilisten i Nuussuaq-bydelen.

Den lidt mere end 30-årige mand er blandt andet sigtet for spirituskørsel, kørsel uden kørekort og forholdet med, at han ikke kom den skadede kvinde til hjælp.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS