uddannelse
Flere unge skal i videregående uddannelser
Naalakkersuisuts mål at alle unge får mulighed for at komme videre i uddannelsessystem, og dermed ønsker, at antallet af unge som ikke kommer videre bliver væsentlig reduceret
Arbejdet med, at flere børn og unge kommer videre på videreuddannelse efter folkeskolen, er nu et skridt videre.
Kommissoriet for uddannelsesreformen er godkendt af Naalakkersuisut, skriver selvstyret i en pressemeddelelse,
Anbefaling til Naalakkersuisut
Dermed kan nu dannes en arbejdsgruppe vedrørende at skabe 'Sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet'.
- Arbejdsgruppen skal arbejde indtil sommeren 2019, hvor den skal aflevere den endelige anbefaling til Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, oplyser selvstyret.
Undervisninger i bygder
Naalakkersuisoq for uddannelse Doris Jensen (S) er glad for, at Naalakkersuisuts ønske planlægning af et sammenhængende og fleksibel uddannelsessystem kommer i gang.
- Naalakkersuisut ser frem til resultatet at dette arbejde. Vi ønsker at elever fra bygderne kan blive undervist i deres bygd til og med 8. skoleår, hvorefter de i 9. skoleår starter i nyetablerede klasser sammen med øvrige elever i byskolerne, siger hun.
Flere skal færdiggøre uddannelse
Formålet med at skabe 'Sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet' er, at øge antallet af unge, der færdiggør en ungdomsuddannelse.
- Det vil sige, en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Det er Naalakkersuisuts mål at alle unge får mulighed for at komme videre i uddannelsessystem, og dermed ønsker Naalakkersuisut at antallet af unge som ikke kommer videre bliver væsentlig reduceret, lyder det i en pressemeddelelse.
Dermed skal et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem skal skabe flere indgange til gymnasie- og erhvervsuddannelsesvejen og samtidig skabe glidende overgange mellem 1.-12. skoleår.