Flere sårbare grønlandske kvinder kommer i Reden
For 10 år siden var det nogle få, nu er det 10-20 grønlandske kvinder, som jævnligt kommer i Reden i Odense og finder et fristed for en kortere eller længere periode.
Reden i Odense er en del af KFUKs Sociale Arbejde. Det er en privat organisation, som også har Reder i København, Aarhus, Ålborg og Esbjerg.
Reden i Odense har siden 1990 været et værested for kvinder over 18 år, som lever et liv, der er præget af misbrug, prostitution, psykiske vanskeligheder og hjemløshed. For nogle udenlandske kvinders vedkommende kan der være tale om menneskehandel. Reden er et anonymt værested.
Sårbare
Forstander i Reden i Odense, Mette Guul, slår fast, at de kvinder, der kommer i Reden er sårbare og ikke udsatte, som de mange gange bliver kaldt.
- Cirka 25% af vores brugere er grønlandske kvinder. I alt kender vi cirka 50 grønlandske kvinder, hvoraf 10-20 kommer her jævnligt, fortæller Mette Guul og fortsætter:
- Vi hører mange forfærdelige historier fra kvinderne. Det er barske ting, som mange af kvinderne har været udsat for. Overgreb på overgreb. Misbrug af forskellig slags. Flere kæmper også med en voldsom vrede, som skal ud, når det hele bliver for meget.
Fortiden er for nogle virkelig voldsom
Medarbejderne i Reden er, selv om de er vant til det, overrasket over, at så mange grønlandske kvinder har brug for en hjælpende hånd. Vi har oplevet, at der er kvinder, som kommer fra Grønland direkte til os.
- Det har naturligvis også noget at gøre med, at Odense er en storby med alt, hvad det indebærer.
Tit og ofte er det, når mørket falder på, at de forskellige sårbare kvinder får brug for et trygt sted at være.
Ingen begrænsninger
I Reden kan man altid komme, uanset hvilken tilstand man er i. Selv om man har det rigtig skidt og måske er fuld eller skæv, kommer man ikke til en lukket dør. Der er næsten døgnåbent. Kun i tidsrummet 08.00-11.30 er der lukket. Det er gratis og altså helt anonymt at tage imod Redens forskellige tilbud: Mad, rådgivning og vejledning, støtte og omsorg samt overnatning.
Det behøver ikke kun at være akut for at overnatte i Reden – man kan også have svært ved at opholde sig i sin egen lejlighed for eksempel på grund af angst eller uro. Det kaldes ”funktionel hjemløshed”, altså når man har egen lejlighed, men ikke kan være der af forskellige årsager. Reden i Odense har et soverum med syv pladser, og er det ikke nok, tager man en sofa og et par lænestole i brug.
Reden arbejder for at forebygge, begrænse og afhjælpe de skader og følgevirkninger, som kvinderne pådrager sig ved at leve det liv, de lever.
Vil have mere for grønlandske brugere
Ledelsen i Reden vil gerne fremadrettet gøre mere for de grønlandske brugere ikke mindst, fordi der kommer flere og flere. Det er en udvikling, som desværre ikke ser ud til at vende.
- Det kunne være lidt mere grønlandsk miljø med for eksempel grønlandsk mad med jævne mellemrum, siger forstander Mette Guul.
Som med så meget andet har også de to år med Corona sat disse planer på pause.
Når Reden har så godt som døgnåbent, kræver det naturligvis meget personale. 18 forskellige medarbejdere, tre projektansatte, 10-12 frivillige samt nogle faste vikarer, skal der til for at det hele fungerer.
Reden Odense har driftsoverenskomst med Odense Kommune og Socialstyrelsen. Alt andet end selve driften finansieres af fondsmidler og private donationer.
På en anden adresse i Odense findes Redernes Krisecenter Fyn, som er målrettet personer, der har brug for beskyttelse og sikkerhed, fordi de er udsat for vold.