Nuuk
Flere sager i forbindelse med færdselskontroller
Bilister taler i håndholdt mobiltelefon og spænder ikke børnene ordentligt fast i bilerne
Færdselskontroller i sidste uge i Nuuk har betydet en del sager, hvor bilister enten har kørt frem mod rødt lys, har talt i håndholdt mobiltelefon eller har undladt at bruge barnestol eller sikkerhedssele til de yngste i bilen. Det oplyser politiet, der kommer med en formaning:
Den store pris
- Påtalen og bøden er til at forholde sig til, og ærgrelsen går formentlig hurtig over med tiden. Det ved vi fra os selv. Men hvad nu hvis det var gået galt? Hvis du overser en fodgænger, som krydser vejen foran dig, fordi du har rettet opmærksomheden på din håndholdte mobiltelefon! Eller hvis dit ikke-fastspændte barn bliver slynget rundt i kabinen eller ud gennem forruden af bilen på grund af en hård opbremsning? Det er i sådan en situation, at du betaler prisen for alvor, påpeger politiet. i Nuuk.
Læs også: Politi: Vær påpasselig med billige varer