Finansloven

Flere midler til MIO

Der er blevet afsat flere midler til børnerettighedsinstitutionen gennem finansloven

Børnetalsmanden fotograferes med børn der er kommet til arrangementet i Katuaq
Der er blevet afsat flere midler til børnerettighedsinstitutionen gennem finansloven
Offentliggjort

Naalakkersuisut har indgået for nyligt en aftale om Finansloven for 2017, hvor der blandt andet er blevet afsat flere midler til børne- og ungeområdet.

Børnerettighedsinstitution MIO har fået forhøjet finanslovsbevilling med 2 millioner kroner, som børnetalsmand Aviâja Egede Lynge er begejstret over.

MIO vil med bevillingen styrke vidensindsamlingen af børn og unges forhold og rettigheder og øge Børnetalsmandens tilstedeværelse på kysten.

Læs: MIO kræver langsigtet national handling

Børneafdeling
Udover fokus på børne- og ungeområdet vil der blive etableret et nyt børneafsnit på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Og børnetalsmanden støtter op om planen.

- Det har i en længere årrække været kendt, at DIH mangler en landsdækkende børneafdeling og det nuværende afsnit oplever store udfordringer med blandt andet plads. Dette har MIO også nævnt i sin rapport til FN’s Børnekomité, siger Aviâja Egede Lynge i en pressemeddelelse.

Læs: Børnetalsmand: Der bør handles nu

National handlingsplan
Udover det vil børnerettighedsinstitutionen styrke vidensindsamlingen af børn og unges forhold og rettigheder og øge Børnetalsmandens tilstedeværelse på kysten.

Aviâja Egede Lynge håber samtidigt på, at børneåret 2016 og det særlige fokus på børn og unge i finansloven for 2017, vil fortsætte flere år frem og fremgå tydeligt i en national handlingsplan for børn og unges vilkår i Grønland.

Se musikvideo: Børn har ret til et godt liv

Powered by Labrador CMS