uddannelser
Flere kommer igennem uddannelserne
I 2014 afsluttede i alt 823 personer en ungdomsuddannelse, hvilket næsten er en fordobling i forhold til 2004, oplyser Grønlands Statistik
Henover de sidste ti år har der været en positiv udvikling i antallet af aktive studerende på de videregående uddannelser, oplyser Grønlands Statistik i en pressemeddelelse.
Tendensen til at vælge en grønlandsk uddannelsesinstitution har også været stødt stigende det sidste årti , og især de mellemlange videregående uddannelser er populære.
1.294 personer var aktive på en videregående uddannelse ved udgangen af 2014. 62 procent af disse studerende var at finde på en uddannelse i Grønland, oplyser Grønlands Statistik.
Ungdomsuddannelser i fremgang
I det seneste årti er der sket en forøgelse i antallet af personer, der afslutter en ungdomsuddannelse.
I 2014 afsluttede i alt 823 personer en ungdomsuddannelse, hvilket næsten er en fordobling i forhold til 2004, oplyser Grønlands Statistik.
Desuden er hver anden dimittend i 2014 fra en gymnasial uddannelse, hvor det for ti år siden var hver tredje.
Nye tal om uddannelse findes nu også i statistikbanken.