Flere kilo skunk fundet i tom lejlighed

Ved et tilfælde fandt politiet 3,5 kg skunk i en lejlighed i Nuuk-bydelen Nuussuaq. Ejermand er ikke fundet.

Det var i forbindelse med undersøgelsen af en anden hændelse, at en politipatrulje fandt det ulovlige stof.
Offentliggjort

Det var i forbindelse med en undersøgelsen af en anden hændelse, at en patrulje fandt 3,5 kilo såkaldt skunk.

Skunk er typisk mere euforiserende end almindelig hash.

Fundet blev gjort i en lejlighed i Nuuk-bydelen Nuussuaq lørdag den 26. februar.

Grønlands Politi oplyser til Sermitsiaq.AG, at der ikke befandt sig nogen personer på adressen, hvor man fandt skunken, og derfor er der heller ikke nogen aktuelt anholdt i sagen.

Den tomme lejlighed og fraværet af en ophavsmand til skunken er også årsagen til, at politiet har ventet med at offentliggøre oplysninger om fundet.

En person har dog været anholdt og inde til afhøring i sagen, men vedkommende er blevet løsladt igen. Derfor står politiet fortsat uden en ejermand til det ulovlige skunk, og sagen efterforskes fortsat.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS