Flere isbjørne end forventet i nord

Der er væsentligt flere isbjørne i Grønlands to nordligste bestande end forventet. Det viser en ny optælling, skriver den grønlandske avis AG i morgen.

Resultatet er overraskende, da forskere og miljøgrupper har antaget at global opvarmning, forurening og fangst presser bestandene.

Dog skal man ikke tro, at der er kommet flere isbjørne, siger Erik W. Born, der er isbjørneekspert og formand for den arbejdsgruppe, der har foretaget optællingen.

Fejlagtig tælling

Han siger, at den seneste optælling fra 1990'erne sandsynligvis indeholder fejl og fik ikke alle bjørnene med i optællingen.

I den nye optælling blev det klart, at bjørnene i den sydligste af bestandene i Baffin bugten har fået det sværere.

- Vi kan se, at totaludbredelsen af isbjørne i Baffin bugten er reduceret betragteligt med cirka 30 procent. Isbjørnene er søgt nordpå i området. De er blevet mere isolerede.

- Vi kan konstatere, at bjørnene er blevet tyndere. Vi har også set, at der er en reduceret reproduktion, siger Erik W. Born til avisen.

Glæde af opvarmning

I den nordligste bestand i Kane Bassin ser det anderledes ud. Her har isbjørnene indtil videre haft glæde af den globale opvarmning, som har medført, at den tidligere faste havis bliver brudt op.

- Det har i en overgangsfase betydet, at drivisen er mere åben. Og det giver mere mad. Så den bestand har fået noget ro og nogle bedre vilkår, siger Erik W. Born til AG.

Den nyeste optælling, som blev gennemført mellem 2011 og 2013, viser, at isbjørne-bestanden i Baffin bugten nu tæller omkring 2820 isbjørne. Mens der lever cirka 357 i Kane Bassin i det allernordligste.

Den foregående optælling fra 1990'erne talte sig frem til henholdsvis 2173 bjørne i Baffin bugt og 164 isbjørne i Kane Bassin.

Misvisende optælling

Den tidligere optælling af bjørnene var misvisende og forkert. Sådan lyder vurderingen fra Kaare Winther Hansen, der er projektkoordinator i Grønland for WWF Verdensnaturfonden.

- Der har helt sikkert været fejl i den tælling, som blev lavet i 90’erne. Der er nogle vigtige områder på Grønland, som de slet ikke talte med, siger han.

Han peger på, at den nye optælling af isbjørnene er mere præcis på grund af de nye tekniske muligheder.

- Man har optalt isbjørnene i et langt større område. Og i dag har man nogle langt bedre teknologiske redskaber.

Flytællinger

- Der er brugt flytællinger, og man har indsamlet dna for at se, hvordan isbjørnebestanden har udviklet sig over en årrække, siger han.

Læs fortællingen om det store forskningsarbejde i dagens avisudgave af AG.

Køb adgang herunder, hvis du ikke i forvejen er abonnent:

AG Uge 09 2017

Klik her for at læse