Flere børn født med hash i kroppen
Der er ingen sikre tal for misbrug af hash under graviditetet, men vurderingen er, at problemet er stigende.
Misbrug af hash under graviditeten er nu et markant større problem end alkohol, lyder vurderingen fra sundhedsvæsenet.
Det skriver AG.
Og hashmisbruget risikerer at ramme børnenes udvikling. I værste fald med hjerneskader.
Det fortæller Rikke Louise Kuhn, projektleder for MANU i sundhedsvæsenet.
Der findes ingen præcise tal for omfanget af problemet, da screening ikke omfatter alle forældre og bosteder.
- Men det er min fornemmelse, at det er et voksende problem, der bør være større politisk fokus på. Der er behov for langt større forebyggende indsats og muligheder for at hjælpe forældre og babyer, der kommer fra misbrugsmiljøer, siger Rikke Louise Kuhn.
Den udbredte brug af euforiserende stoffer bliver bekræftet i den seneste folkesundhedsundersøgelse fra 2014. Den viste, at mere end halvdelen af de adspurgte havde prøvet at ryge hash, og en del for- ældre fortsætter altså deres misbrug under graviditeten.
Du kan læse mere om problemet i AG, som beskriver nærmere, hvordan hash i kroppen påvirker de nyfødte: