Nuuk

Flere anholdt i stor narko-aktion

11 personer blev natten til tirsdag anholdt under en storstilet politiaktion i Nuuk og i Danmark mod formodede narkosælgere. Politiet fremstiller de anholdte i dag.

Offentliggjort

På baggrund af længere tids narkoefterforskning foretog politiet i Nuuk, mandag aften, og natten til tirsdag en række anholdelser i Nuuk og i Danmark.

- Der blev i den forbindelse anholdt i alt 11 personer og ransaget flere steder, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Adskillige bevæbnede betjente var mandag aften over adskillige timer i gang med en større aktion, der medførte afspærringer af veje i blandt andet Qassuserfik-området.

Og politiet vil i dag fremstille de anholdte i grundlovsforhør.

Læs: Stor politiaktion i Nuuk - afspærringer ophævet

- Senere i dag forventes flere af de anholdte i sagen, at blive fremstillet for Kredsretten i Nuuk med anmodning om tilbageholdelse, lyder det fra politiet.

Fremstillingen for Kredsretten i Nuuk forventes at ske ved dørlukning, hvorfor Politiet i Nuuk ikke kan udtale sig yderligere omkring sagen.

Powered by Labrador CMS