Fiskeri: Regler om lokal bemanding rammer skævt

Loven om at en vis del af besætningen på større erhevrsfartøjer skal være herboende og grønlandske skatteydere, betyder at fiskeriselskaberne kæmper med at få lov at bruge grønlandske medarbejdere.

Bekendtgørelsen om bemanding gælder for erhvervsmæssigt fiskeri med grønlandsk registrerede fartøjer på 24 meter længde over alt (l.o.a.), eller derover.
Offentliggjort

Bemandingsreglerne der blev sat i verden for at fremme brugen er herboende arbejdskraft, spænder ben for lokale, der har været på uddannelse, boet i et andet land eller som er hjemløse på papiret.

Det er galimatias, mener erhvervet. I denne artikel belyses konkrete eksempler som redaktionen har set dokumentation for.

I årevis har fiskerisektoren i Grønland hungret efter flere grønlandske medarbejder både på ”gulvet” og skippere og styrmand med længere uddannelser.

Politikere har holdt brandtaler om, at de grønlandske medarbejdere ikke skal skubbes ud af udefrakommende om det så er filippinere på fiskefabrikkerne eller færøske skippere.

Lovgivningen modarbejder politikken

Så sent som sidste år var Naleraq ude og slå på tromme for at Royal Greenland skal bruge flere hjemmehørende skibsofficerer.

Udrag fra bekendtgørelsen § 2

§ 2. Mindst 60 % af besætningen der er officerer skal være personer, der
1) har folkeregistreret adresse i Grønland, og har haft folkeregistreret adresse i Grønland i hele de forudgående to kalenderår, og
2) er fuldt skattepligtige til Grønland, og har været fuldt skattepligtige til Grønland i hele de to forudgående kalenderår.
§ 3. Den del af besætningen som ikke er officerer, skal bestå af personer der
1) har folkeregistreret adresse i Grønland, og har haft folkeregistreret adresse i Grønland i hele de forudgående to kalenderår, og
2) er fuldt skattepligtige til Grønland, og har været fuldt skattepligtige til Grønland i hele de to forudgående kalenderår.

Men hvorfor er lovgivningen så ikke indrettet til det?

Flere af fiskerivirksomhederne oplever udfordringer med deres lokale arbejdskraft.

Det udmunder i bøder på mange tusinde kroner, hvis ikke selskaberne lever op til regler om minimum 60 procent lokal arbejdskraft i toppen, eller hvis de ansætter en grønlandsk medarbejder, der har været et par år i udlandet for at tage mere uddannelse indenfor fiskeriet.

Eksempler fra det virkelige liv

57,7 procent lokal arbejdskraft i en bemandingsgruppe på 7 medarbejdere. Det er 2,3 procent for lidt, hvilket ikke engang svarer til én person mere. Alligevel kan GFLK, som varetager kontrollen med, at loven overholdes ikke bøje reglerne – det er jo lovgivning, der skal overholdes.

En stabil medarbejder, der har arbejdet for samme firma i godt 15 år, må ikke komme med på næste tur, fordi han er hjemløs på papiret. Egentlig bor han lidt hos sin bror og sover meget hos kæresten, men han er ikke så god til at få betalt sin egen husleje og er røget ud på grund af klager over larm fra fester.

Ikke desto mindre er han en stabil og dygtig medarbejder, som selskabet ikke vil undvære, og samtidigt er han en af de lokale som trækker statistikken for hjemmehørende medarbejdere i den rigtige retning.

Færøerne uddanner mange flere

En anden medarbejder, der kan koste sin arbejdsgiver en bøde på 35.000 kroner, er en mand, der er født og opvokset i Nuuk, hvis far og farfar også var fiskere. Han har været på uddannelse og er netop vendt hjem. Han må ikke ansættes før i 2025 ifølge loven.

I mange år har flere politikere slået på tromme for at det er grønlændere der skal varetage betroede stillinger i fiskeriet. -Vi kan selv, har det bæandt andet lydt. Man faktum er, at der ikke uddannes skippere og styrmænd nok til landets vigtigste erhverv.

I 2017 var Hans Enoksen ude og sige at det skulle være slut med dispensationer fra kravet om 60 procent af sf officeren skal være personer der har folkeregisteradresse i Grønland og har haft det i to år.

Powered by Labrador CMS