Fiskere advarer: Narhvalerne truer hellefiskefiskeriet

Fisker- og fangerforeningerne håber på forståelse for deres advarsel om, at narhvalerne nu hindrer fiskeriet efter hellefisk og truer økonomien for fiskerfamilier og lokalsamfund

Selvom der er stor efterspørgsel på mattak, beholder de fleste fangere selv mattak og kødet til eget brug fordi af kvoten hurtigt slipper op.
Offentliggjort

Fiskere og fangere i Nordgrønland mener ikke, at de møder forståelse fra hverken politikere eller biologer, når de melder ud, at der nu er så mange narhvaler i Nordgrønland, at de udgør en trussel for fiskeriet efter hellefisk, der er den vigtigste indtjeningskilde for de mange kystnære fiskere, skriver avisen Sermitsiaq.

Det rammer familiernes økonomi og dermed kommunen og eksporten. De mener ikke, at en fordobling af kvoten på nar- og hvidhvaler vil påvirke bestanden.

Ønske er ikke blevet imødekommet

Ifølge Timotheus Petersen, der er formand for fangerforeningen i Kullorsuaq, er de fleste narhvaler begyndt at søge ind mod kysten på grund af ændrede isforhold. Når er kystnær skibstrafik, søger narhvalerne ind i fjordene, hvor de er til stor gene for fiskeriet, da hellefiskene straks forlader områderne, når der hvalerne kommer.

- Før befandt narhvalerne sig ved iskanten langt fra kysten. Men nu hvor de søger ind i kysten og fjordene medfører det desværre, at fiskerne fanger færre hellefisk. Der er i de senere år altid narhvaler omkring Kullorsuaq året rundt, siger han til Sermitsiaq.

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq, der udkom i dag, fredag. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS