Fiskegarn i overflod og smarte lovbrydere

Royal Greenland leverer hundredevis af fiskegarn hvert år til fiskere, der som regel får tildelt erstatningsgarn, når de har tabt garn på havbunden. Fiskerikontrollørerne har svært ved at holde styr på ulovlighederne i det omfattende garnfiskeri

Brug af fiskegarn til fiskeri efter hellefisk er for mange fiskere en foretrukken metode. Men ulempen ved denne form for fiskeri er, at det forstyrrer bundfiskeriet, hvis de mistede fiskegarn ikke bliver bjærget.
Offentliggjort

Tal fra Grønlands Statistik viser, at der i de første tre måneder i år er blevet indhandlet 6.740 tons hellefisk mod 5.990 tons samme periode i 2018. Og i 2018 steg indhandlingsmængden med 13 procent i forhold til året før, skriver Sermitsiaq.

Fremgangen i fiskeriet viser, at de mange licensejere i det kystnære fiskeri efter hellefisk faktisk er travlt beskæftiget i Nordgrønland. En af årsagerne til de øgede indhandlingsmængder på Royal Greenlands mange fiskefabrikker i de nordlige egne er, at det for fiskerne er forholdsvis nemt at erhverve sig garn til fiskeri efter hellefisk, der er åben for garnfiskeri i perioden fra november til april. Men den positive udvikling har også sin pris, da mange af fiskegarnene ender som spøgelsesgarn i det skrøbelige havmiljø.

Svær opgave

Det oplyser Lars Peter Møller, der er fiskerikontrollør i Ilulissat. Men Royal Greenlands egne fiskerikonsulenter i forvaltningsområderne Diskobugten, Uummannaq og Upernavik har ligedeles kendskab til dette problem.

Det er for de tre fiskerikontrollører i Ilulissat svært, at opdage formodet ulovligt garnfiskeri i farvandet omkring Ilulissat og Torsukattak Fjorden, fordi fiskerne tit allerede er forduftet, før kontrollørerne ankommer til fiskepladserne. Fiskerikontrollør Lars Peter Møller mener, at fiskerne holder tæt øje med kontrollørernes færden, og er derfor tit et skridt foran.

Læs hele artiklen i Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS