Fire ud af ti kvinder afviser tilbud om kræft-undersøgelse

Fire ud af ti kvinder tager ikke imod tilbuddet om at blive screenet for livmoderhalskræft. Og det er en ærgerlig risiko, kvinderne vælger at tage, fortæller cheflæge i Sundhedsledelsen Berit Handberg til Sermitsiaq.AG.

- Risikoen er, at kvinderne først opdager, at de har livmoderhalskræft sent i forløbet hvor behandlingsmulighederne er færre og mere indgribende. Det skyldes, at symptomer på livmoderhalskræft ofte først viser sig sent i forløbet, fortæller Berit Handberg.

De sidste 20 år har i alt 145 kvinder fået diagnosen livmoderhalskræft her i landet. I gennemsnit er der 7 nye tilfælde af livmoderhalskræft hvert år.

Af alle kræfttilfælde per år i Grønland er 5,7 procent diagnoseret med livmoderhalskræft. I Danmark ligger andelen af livmoderhalskræft i forhold til alle kræfttyper på 1,9 procent. I Island er det nede på 2,0 procent.

Alle får tilbud – få tager imod

Kvinder mellem 20-65 år får et tilbud om screening af sundhedsvæsenet hvert tredje år.

Andelen af kvinder der tager imod tilbuddet de sidste tre år er:

• 2018: 61 %
• 2017: 60%
• 2016: 62%

Det betyder, at op til 40 procent ikke får tjekket deres underliv for de celleforandringer, der senere kan blive til livmoderhalskræft.

- Det er svært at vurdere, hvor problematisk det er, når fire ud af ti kvinder ikke får foretaget en såkaldt smear-test, der kan påvise celleforandringer, siger Berit Handberg.

Cheflægen understreger, at screeningen ikke helbreder livmoderhalskræft. Men da symptomer på den type kræftform ofte først opdages sent i forløbet, bør kvinderne alligevel tage imod tilbuddet, for ikke at få en ubehagelig besked senere.

- Det er sådan, at kvinder typisk opdager livmoderhalskræft, når sygdommen er fremskreden. Det kan man næsten undgå, hvis alle kvinder får foretaget screeningen, selvom testen ikke helbreder sygdommen. Så kan testen opdage celleforandringer tidligt i forløbet, hvor behandlingsmulighederne er bedre, forklarer Berit Handberg.