Fire skarpe til partierne, Markus E. Olsen: Vi må kende vores værdi

Sermitsiaq.AG har bedt en kandidat fra hver parti, som stiller op til folketingsvalget 1. november, om at svare på fire spørgsmål om deres politiske målsætninger. Her kan du læse, hvad Siumuts kandidat til Folketinget Markus E. Olsen, på vegne af Siumut mener om Nato, sundhed, Rigsfællesskabet og klima.

Hvordan vil du som folketingspolitiker se på muligheden for, at der officielt bliver udstationeret NATO-soldater i Grønland og hvorfor?

- Ud fra devisen om: Fred, Ingen soldater, ingen krig. Så skal Grønland selvfølgelig, hverken have egne soldater eller have andre soldater stationeret. Men jeg og Siumut er ikke naive. Vi må indse, at Grønland er part i en globaliseret verden, der desværre er på randen til 3. Verdenskrig. Så, for at sikre egen og alliancens sikkerhed, og hvis vi bliver nød til at sende egne eller andre soldater, må og skal soldaterne selvfølgelig udstationeres i strategisk-, og løbende opdaterede lokaliteter. Gud forbyde det, men hvis det bliver tilfældet, må det meget gerne blive, som de allerede er nu i Pituffik. Langt fra civilisation og lokale boligområder.

Vi er foregangsland

Klimadebatten har været overraskende usynlig i valgdebatten. Det til trods for, at klimaændringer har en kolossal påvirkning. Hvad skyldes det, og hvordan kan du som folketingspolitiker fremme et bedre miljø og dermed klima?

- Hvis vi ser på at omkring 70 procent af vores energiforbrug er baseret på vandkraft (70 procent af Nukissiorfiits elproduktion, red.), så er det ikke svært at indse, at Grønland faktisk er foregangsland. Når det er sagt, giver vores unikke natur os mulighed for meget mere end de 70 procent.

- Det er noget som partiet Siumut og Inatsisartut arbejder løbende på at forbedre. En IA ledet Naalakkersuisut siger anno 2022 nej til den energiform som fører mindst Co2 udledning, selv i en tid hvor vi alle er, lys, varme, energi og batteri afhængige.

Ingen skam at hjemtage sundhedsvæsenet

Sundhedsvæsenet har været et af de store debatemner. Folk er bekymret for serviceniveauet. I fremtiden stiger ældrebefolkningen markant, og sundhedsområdet vil få brug for yderligere ressourcer, ud over de 1.5 milliarder kroner, det koster hvert år. Var det en fejl, at Grønland i sin tid hjemtog området, og hvad bør man gøre nu?

- Vores folkesundhed er individets eget og fælleskabets fælles ansvar. Det er ingen skam at hjemtage området. At det har vist sig at være, og blive til en større udfordring er en helt anden sag. Desværre er faglighed ikke lige så mobil som klima, som vores isolerede og fåtallige befolkning.

Kunne du som folketingspolitiker forestille dig at arbejde for et serviceeftersyn af økonomien i Rigsfællesskabet, der kunne tilføre Grønland flere penge?

- Grønland i klima- og miljø sammenhænge er en meget stor del af den globale løsning, som lille Danmark gør stor nytte ud af. Grønland anno 2022, er som hjertet og lungen -ikke kun i Rigsfælleskabet- men også i globale klima sammenhænge. Disse fakta, med de kendte og ukendte materialer og ressourcer gør, at Grønland og dennes politikere, må kende deres geopolitiske, men ligeså meget klima og miljø tekniske værdi.