Fire skarpe til partierne: Juno Berthelsen vil arbejde for en free association aftale

Sermitsiaq.AG har bedt en kandidat fra hver parti, som stiller op til folketingsvalget 1. november, om at svare på fire spørgsmål om deres politiske målsætninger. Her kan du læse, hvad Naleraqs kandidat Juno Berthelsen mener om Nato, sundhed, Rigsfællesskabet og klima.

Hvordan vil du som folketingspolitiker se på muligheden for, at der officielt bliver udstationeret NATO-soldater i Grønland og hvorfor?

- Det er vigtigt at holde for øje, at det danske forsvar allerede er udstationeret i Grønland, og amerikansk militær er tilstedeværende i Pituffik. Jeg vil arbejde i Folketinget for, at Greenland Coast Guard efter islandsk model bliver oprettet, hvor grønlændere selv skal varetage alle de civilopgaver, som det danske forsvar varetager i dag. Jeg vil arbejde for at Grønland selv laver sin egen forsvarsaftale med USA, uden Danmarks indblanding, som skal kunne bruges, når Grønland bliver selvstændigt.

- På den måde kan Grønland blive en del af NATO, med sin egen forsvarsaftale med USA, ligesom Island har, hvor det primært skal være Greenland Coast Guard, der varetager overvågning, fiskerikontrol og inspektioner og andre sikkerhedsopgaver. I tilfælde af krig vil USA være garant for Grønlands sikkerhed og forsvare Grønland såfremt Grønland skulle komme under angreb.

Hvad med klima og sundhed?

Klimadebatten har været overraskende usynlig i valgdebatten. Det til trods for, at klimaændringer har en kolossal påvirkning. Hvad skyldes det, og hvordan kan du som folketingspolitiker fremme et bedre miljø og dermed klima?

- Vi kan gøre vores bedste for at tage fornuftige skridt imod at skabe et bedre miljø med mindre forurening, men må også kigge på hvordan vi kan balancere det med den økonomiske udvikling vi ønsker for landet. Jeg vil arbejde for i folketinget at skabe de bedste rammer for Grønlands udvikling og med respekt for vores identitet, rettigheder som Oprindelige Folk og de ønsker vi selv har for udvikling af vores samfund.

Sundhedsvæsenet har været et af de store debatemner. Folk er bekymret for serviceniveauet. I fremtiden stiger ældrebefolkningen markant, og sundhedsområdet vil få brug for yderligere ressourcer, ud over de 1.5 milliarder kroner, det koster hvert år. Var det en fejl, at Grønland i sin tid hjemtog området, og hvad bør man gøre nu?

- Det var ikke en fejl at overtage området, men det var under al kritik at forbedringen af sundhedsområdet ikke blev prioriteret af den danske stat før Grønland overtog området, således at rammerne var skabt for at grønlandske borgere kunne få den samme adgang til ordentlig lægehjælp som alle andre borgere i det danske Kongerige. Jeg vil arbejde for i Folketinget, at Grønland indgår i et samarbejde med Danmark, hvor de knap 250 mio. kr., som Grønland betaler hvert år for patientbehandling i Danmark for alle borgere som bor i Grønland, fremover skal betales af den danske stat.

Vil have behandlingsgaranti og free association

- Jeg vil samtidig arbejde for at få indført behandlingsgaranti i Grønland, så borgere i Grønland, der ikke kan få behandling i Grønland kan få behandling i Danmark. Derudover vil jeg arbejde for at støtte det danske ønske om at gøre det nemmere at få godkendt udenlandske lægeautorisationer i Danmark som løsning på manglen på læger i Danmark, da vi i Grønland også dermed vil kunne få gavn af at kunne bruge læger fra andre lande for at løse problemet med mangel på læger i Grønland.

Kunne du som folketingspolitiker forestille dig at arbejde for et serviceeftersyn af økonomien i Rigsfællesskabet, der kunne tilføre Grønland flere penge?

- Jeg vil i Folketinget arbejde for at indlede processen imod en Free Association aftale for Grønland, hvor Danmark og Grønland kan indgå et ligeværdigt samarbejde som to selvstændige nationer, hvor økonomisk støtte til Grønland er indbefattet. Dette med baggrund i de forpligtigelser som Danmark har i henhold til FN-resolutioner, der foreskriver at Danmark er forpligtiget til at assistere Grønland mod selvstændighed.