Fire skarpe til partierne: Atassut vil kæmpe for lige rettigheder i kongeriget
Sermitsiaq.AG har stillet et udvalg af kandidater fra samtlige partier en lille håndfuld centrale valgkamps-spørgsmål.
Sermitsiaq.AG har bedt en kandidat fra hver parti, som stiller op til folketingsvalget 1. november, om at svare på fire spørgsmål om deres politiske målsætninger. Her kan du læse, hvad Atassuts kandidat til Folketinget Aránguak Jeremiassen mener om Nato, sundhed, Rigsfællesskabet og klima.
Hvordan vil du som folketingspolitiker se på muligheden for, at der officielt bliver udstationeret NATO-soldater i Grønland og hvorfor?
- Vi er en del af en globaliseret verden, for Atassut er det vigtigt at have allierede med den del af verdenen der ønsker fred. Vi har derfor ikke noget imod at have NATO soldater herhjemme, netop også af den grund at militære faciliteter er en kæmpe økonomi. Det kan muligvis også give økonomiske fordele for vores erhvervsdrivende, hvis der skulle være ønske om servicering.
Andre ting fylder mere end klima
Klimadebatten har været overraskende usynlig i valgdebatten. Det til trods for, at klimaændringer har en kolossal påvirkning. Hvad skyldes det, og hvordan kan du som folketingspolitiker fremme et bedre miljø og dermed klima?
At klimadebatten ikke har fyldt i vores egen debat er fordi, vi står over mere basale udfordringer her i Grønland. Ja det er vigtigt at debattere og tale om klima, især når vores hjem er ét af de steder i verden, der bliver ramt hårdest. Alligevel står vi over for problemer i Grønland, som man i resten af verdenen tager for givet. Basale rettigheder som at kunne gå til lægen og få den nødvendige behandling. Jeg kan ikke understrege det nok, folk dør simpelthen, fordi de ikke får den nødvendige behandling.
Sundhedsvæsenet skal tilbage til Danmark
Sundhedsvæsenet har været et af de store debatemner. Folk er bekymret for serviceniveauet. I fremtiden stiger ældrebefolkningen markant, og sundhedsområdet vil få brug for yderligere ressourcer, ud over de 1.5 milliarder kroner, det koster hvert år. Var det en fejl, at Grønland i sin tid hjemtog området, og hvad bør man gøre nu?
- Ja, det var en fejl at hjemtage sundhedsvæsenet i sin tid, især fordi man ikke havde sikret uddannede der kan varetage den daglige praksis og havde sat liden til at man altid kan skaffe arbejdskraft fra Danmark, uden en klar aftale. Hjemtagelsen uden en grundig forberedelse har ført til, at der i dag er et serviceniveau, der er så dårlig, at man ikke behandler syge, hvilket fører til at folk lider i lang tid og at man kun undersøger dem, der har det allerværst. Mange mennesker får beskeden om, at de ikke kan hjælpes og de kun har kort tid tilbage. Med det serviceniveau, der er i dag, risikerer vi, at folk dør, uden at man kender dødsårsagen, til trods for at personen gang på gang har kontaktet sygehuset og forsøgt at blive grundigt undersøgt.
Atassut arbejder med mennesket i centrum, derfor mener vi, at det bedste for befolkningen vil være, at man giver sundhedsvæsenet tilbage til Danmark, der har et langt højere serviceniveau end vi har her i Grønland.
Ser gerne ændring i Selvstyreloven
Sundhedsvæsenet skal overdrages til Danmark via ændring af selvstyreloven, som også har brug for revidering, der er mere tidssvarende, så man derefter kan lave en grundig forberedelse, der skal sikre et højt serviceniveau, før man hjemtager området igen i fremtiden. Atassut mener, at stoltheden over at have hjemtaget et område ikke skal koste menneskeliv, sådan som det gør nu.
Kunne du som folketingspolitiker forestille dig at arbejde for et serviceeftersyn af økonomien i Rigsfællesskabet, der kunne tilføre Grønland flere penge?
-Som folketingspolitiker vil jeg sikre mig, at der ydes markant mere økonomisk støtte til Grønland i finansloven, end der gør i dag. Jeg vil sikre mig, at der arbejdes og ydes for lighed i Rigsfællesskabet, sundhedsmæssigt, økonomisk, uddannelsesmæssigt, boligmæssigt og velfærdsmæssigt. Jeg vil også sørge for at vores allerede hjemtagne områder også lever op til de krav, der er værdige i kongeriget.