Fire skarpe til partierne: Anna W. vil have Green-Card til sundhedspersonale
Sermitsiaq.AG har stillet et udvalg af kandidater fra samtlige partier en lille håndfuld centrale valgkamps-spørgsmål.
Sermitsiaq.AG har bedt en kandidat fra hver parti, som stiller op til folketingsvalget 1. november, om at svare på fire spørgsmål om deres politiske målsætninger. Her kan du læse, hvad Anna Wangenheim fra Demokraatit mener om Nato, sundhed, Rigsfællesskabet og klima.
Hvordan vil du som folketingspolitiker se på muligheden for, at der officielt bliver udstationeret NATO-soldater i Grønland og hvorfor?
- Vi har brug for stærke alliancer, stærke partnerskaber og militær tilstedeværelse på vores territorium. Demokraatit betragter USA og NATO som vores venner og som vores eneste mulighed for fortsat at kunne sove trygt om natten – dette i modsætning til befolkningen i Ukraine. Allerede i dag er det sådan, at vi stiller dele af vores territorium til rådighed for NATO og USA, og vi er nødt til at indstille os på, at vi også skal gøre dette fremadrettet – og formentlig i udvidet form. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at der går bevæbnede soldater rundt i vores byer og bygder, men vi bør være åbne for, at NATO kan anlægge strategiske baser de steder, hvor det giver mening.
Hvad blev der af klimaet?
Klimadebatten har været overraskende usynlig i valgdebatten. Det til trods for, at klimaændringer har en kolossal påvirkning. Hvad skyldes det, og hvordan kan du som folketingspolitiker fremme et bedre miljø og dermed klima?
- Herhjemme kan vi med det blotte øje se, hvad klimaforandringerne betyder. Vi anser det derfor som helt legitimt, at vi i det daglige folketingsarbejde er med til at sikre, at CO2-udslippet bliver nedbragt. Det kan eksempelvis være ved at bakke op om klimaafgifter på dansk landbrug og andre meget klimabelastende brancher. Vi skal gøre vores placering til et trækplaster for forskellige forskningsprojekter om klima i samarbejde med internationale uddannelsesinstitutioner, og i samarbejde med lokale erhvervsdrivende til innovation og iværksætteri, til glæde og til gavn for mennesker og samfundsøkonomien.
Skal Danmark hjælpe med sundheden?
Sundhedsvæsenet har været et af de store debatemner. Folk er bekymret for serviceniveauet. I fremtiden stiger ældrebefolkningen markant, og sundhedsområdet vil få brug for yderligere ressourcer, ud over de 1.5 milliarder kroner, det koster hvert år. Var det en fejl, at Grønland i sin tid hjemtog området, og hvad bør man gøre nu?
- Det var ikke en fejl at hjemtage området. Vi skal være stolte over alle hjemtagelser, da alle hjemtagelser betyder mere selvbestemmelse og mere ansvar. Demokraatit ønsker et konstruktivt samarbejde med Danmark på sundhedsområdet. Dette gælder ikke mindst i forhold til rekruttering af Sundhedspersonale, som er en stor udfordring herhjemme. Den nuværende fast-track-ordning virker ikke efter hensigten.
- Demokraatit ønsker en ny ordning, hvor der er nul former for forsinkelser i det danske bureaukrati. Vi skal kalde det for Green-Card, som skal indeholde alt indenfor en simplificeret rekruttering. Derudover skal vi have sikret videns- og kompetenceopbygningen i vores eget land ved at give sundhedsprofessionelle adgang til onlinebaseret efteruddannelser- og kurser, som både gavner fastholdelse og opgaveløsningen i borgernes stadigt, fremkommende komplekse og kroniske helbredstilstande.
Skal selvstyreloven revurderes?
Kunne du som folketingspolitiker forestille dig at arbejde for et serviceeftersyn af økonomien i Rigsfællesskabet, der kunne tilføre Grønland flere penge?
- Vi mener, at det er på tide at give hele Selvstyreloven et serviceeftersyn særligt med henblik på at vurdere, hvorvidt det fortsat er hensigtsmæssigt, at Grønland selv skal betale for hjemtagelse af områder. Hjemtagelsesprocessen vil uden tvivl gå stærkere, såfremt man gik tilbage til den gamle ordning med, at bloktilskuddet fra staten bliver forhøjet med det beløb, som staten sparer ved, at vi i Grønland hjemtager et område.
- Derudover er det vigtigt at vi via arbejdet i Folketinget sikrer, at den danske stat sørger for fortsat at investere i og udvikle de områder, som staten har ansvaret for. På den måde vil områderne være klar til at blive hjemtaget, når vi beslutter os for det. Og som en positiv sidegevinst vil områderne have mere kvalitet end i dag.