Annonce
Fire nye efterskoler
Grønland får i det kommende skoleår fire midlertidige efterskoler med plads til i alt 250 elever.
Ifølge Efterskolebladets hjemmeside har den første af disse skoler fået ansøgninger fra 380 unge, men kan kun optage 80.
Annonce
Efterspørgslen gjorde indtryk på politikerne i hjemmestyret, som nu har fundet ekstra midler til at oprette tre skoler mere. Før de tre kan etableres, kræver det en sidste godkendelse i finansudvalget, hvilket formentlig sker i denne uge.
De fire efterskoler er midlertidige, fordi der fra skoleåret 2009-10 oprettes en permanent efterskole i Grønland.