Finsk eksperiment med borgerløn skaber glæde - men ikke job

Et stort finsk eksperiment, hvor 2000 tilfældigt udvalgte arbejdsløse finner er blevet tildelt borgerløn hver måned, har efter to år nået sin afslutning.

Fredag er de første foreløbige konklusioner blevet fremlagt.

Blandt hovedpunkterne er, at beskæftigelsen blandt deltagerne ikke er steget. Til gengæld er deres generelle trivsel blevet forbedret.

Det oplyser Kela, der er den styrelse under den finske regering, som blandt andet står for udbetalingen af offentlige ydelser.

- Modtagerne af borgerløn havde færre symptomer på stress, færre problemer med at koncentrere sig og færre sundhedsproblemer end kontrolgruppen, siger Minna Ylikanno, der er forsker hos Kela.

- De var også mere optimistiske om deres fremtid og om deres evne til at påvirke samfundsmæssige problemstillinger, siger hun.

Eksperimentets 2000 medvirkende har siden starten af 2017 modtaget et månedlig skattefrit beløb på, hvad der svarer til knap 4200 danske kroner.

Det er det mest omfattende eksperiment af sin slags i nyere tid i Europa. Dog var det begrænset til at indbefatte i forvejen arbejdsløse borgere.

Fredagens resultater er foreløbige og tager kun udgangspunkt i eksperimentets første år, 2017.

Men indtil videre tyder det altså på, at borgerløn ikke påvirker beskæftigelsen synderligt.

Det oplyser Ohto Kanninen, der forsker i økonomi og arbejdskraft.

- Modtagerne af borgerløn var hverken bedre eller dårligere end kontrolgruppen til at finde beskæftigelse på arbejdsmarkedet, siger han.

Finlands Socialminister, Pirkko Mattila, siger fredag, at regeringen ikke har nogen planer om at sætte systemet i værk på landsplan.

- Selv om eksperimentets model for borgerløn næppe vil blive brugt bredt fremover, så synes jeg, at eksperimentet var en stor succes, siger hun.

I Danmark har Alternativet blandt andet luftet idéen om borgerløn.

/ritzau/AFP