Finanslovsforslag 2024: Forsigtig optimisme hos Atassut mens Naleraq er vred over manglende tiltag
Partierne er ved at nærlæse Naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2024 mens finansudvalget skal holde budgetseminar mandag til onsdag i Nuuk.
Hvilke brikker mangler ifølge oppositionspartierne i puslespillet om landets budgetter for 2024? Det har Sermitsiaq.AG spurgt om.
Partierne skal til forhandlinger med Naalakkersuisut, før de beslutter sig for, om de vil stemme for finansloven eller ej.
Atassut og Naleraq melder sig klar til forhandlinger.
Atassut: En stor glæde at den gensidige forsørgerpligt bliver fjernet
For Atassuts vedkommende, ser formanden Aqqalu Jeremiassen gode muligheder for at finde fælles fodslag med Naalakkersuisut. Hos Atassut er de godt tilfredse med, at der er udsigt til konkrete tiltag for at landets ældste kan opleve større økonomisk råderum.
- Vi er helt med på Naalakkersuisuts intentioner om at fjerne den gensidige forsørgerpligt, for vi har fra Atassut igennem adskillige år kæmpet for at få den fjernet.
Aqqalu Jeremiassen mener til gengæld, at Naalakkersuisuts tiltag for at finde alternative indtægtskilder til fiskeriet går for langsomt:
- Vi vil ikke komme med udgiftskrævende forslag uden at komme med indtægsforslag under finanslovsforhandlingerne, tværtimod, vi vil mere end gerne hjælpe til med at finde nye indtægtskilder.
Mere privatisering
Et af tiltagende bør ifølge Aqqalu Jeremiassen handle om mere privatisering af de selvstyreejede virksomherder.
- Vi vil gerne være med til vækst i erhvervslivet, og ifølge vores mening er det bydende nødvendigt at den offentliges dominans i erhvervslivet skal mindskes.
Han nævner turisterhvervet som eksempel.
- Hvorfor skal Selvstyret konkurrere med private aktører på steder, hvor der er kommericiel basis for sund og privat erhvervsudvikling, spørger Aqqalu Jeremiassen retorisk.
Naleraq: Dybt skuffende at der ikke bliver afsat midler til lovede tiltag
I modsætning til Aqqalu Jeremiassen, er Naleraq´s finanspolitiske ordfører Jens Napaattooq straks mere konfrontatorisk:
- Det er dybt skuffende, at Naalakkersuisut i den grad mangler initiativ til alle de mange løfter, de har givet, eksempelvis at gabet mellem rig og fattig skal mindskes. Jeg kan ikke se, hvordan Naalakkersuisut vil sikre bedre velfærd for lavindkomstgruppen, ligesom jeg ikke kan se spredning af byggeri til hele landet og jeg kan ikke se, hvordan Naalakkersuisut vil arbejde med sundhedsvæsenet, der jo lider i alle henseender, påpeger Jens Napaattooq (N).
Flere tiltag mangler at blive realiseret
Men Naleraq ser også frem til finanslovsforhandlingerne. Jens Napaattooq påpeger at partiet godt er klar over at der er begrænset råderum til nye initiativer, men han mener der ved omprioritering kan indarbejdes tiltag der skal forbedre forholdene for især ældre men også lavindkomsgruppen generelt.
- Vi har lyst og vilje til at landet kan få en holdbar finanslov, men Naalakkersuisut må altså være mere konkrete i, hvordan de vil indfri alle de mange løfter, de har lovet at realisere, påpeger Napaattooq.
Napaattooq henviser til finanslovsaftalen for 2023, hvor samtlige partier blev enige om, blandt andet at sprede boligbyggeriet til hele landet.
- Vi blev jo enige om at der skal gøres noget ekstraordinært for at bekæmpe boligmanglen på bygder og yderdistrikter, nu er ungdomboligerne i gang men jeg frygter at planerne om at tilgodese familier er blevet skubbet væk, for der er ellers afsat midler til formålet, så jeg ser frem til at få en forklaring, erklærer Jens Napaattooq (N).
Der er to ultimative krav Napaattooq fremhæver på nuværende tidspunkt: Byggeriet skal spredes mere og der skal findes flere midler til sundhedsvæsenet.
Naalakkersuisut har bebudet at der er lidt under 14 millioner kroner til forhandling med partierne.