Finanslovsforhandlinger: Bekymring over snak om VAT og løfter om overskud

Partiernes skepsis om et overskud på de kommende års finanslove skyldes primært den demografiske udvikling, hvor flere er uden for arbejdsmarkedet, og fordi nye erhvervsgrene endnu ikke har begyndt at give indtægter til statskassen.

Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2024 viser et drifts- og anlægsoverskud på 91 mio. kroner i 2024. Derudover lægges der op til, at den samlede finanslovsperiode fra 2024 til 2027 skal have et drifts- og anlægsoverskud på 708 mio. kroner.

Naaja Nathanielsen: Ingen afgifter i sigte men fem reformer på vej

Men partierne i Inatsisartut tror ikke, at dette er realistisk.

IA: Vi hopper fra isflage til isflage

Asii Chemnitz Narup (IA) påpeger de massive og udgiftskrævende problemer, samfundet står over for.

Hun peger blandt andet på de store økonomiske forskelle og ulighed i samfundet, de store forskelle i uddannelses- og kompetenceniveau, de mange børn og unge, der mistrives, de enorme afstande og den dyre infrastruktur til ganske få mennesker, store udfordringer i vores demografi og at så mange unge ikke vender hjem efter endt uddannelse, udvandring, ensporet erhvervsindtægt fra fiskeriet, at bloktilskuddet fra Danmark fortsat udgør 54 % af indtægterne og at der er mangel på arbejdskraft.

- Hvis ikke vi gør noget ved vores grundproblemer, vil vi fortsat kun kunne hoppe fra isflage til isflage, fra finanslov til finanslov, også i årene frem, siger Asii Chemnitz Narup og fortsætter:

- Vi vil være økonomisk drivtømmer - fuldstændig prisgivet udefrakommende forhold – uden selv at have gjort noget afgørende for at forbedre vores situation. Hvis vi ikke gør noget, vil de offentlige udgifter stige mere end de offentlige indtægter. Så vil Landskassen gå i minus. Så vil vi stå med et uløst holdbarhedsproblem, understreger hun og påpeger, at Grønlands Økonomiske Råds seneste rapport, der udkom for nogle dage siden, viser, at det vil betyde en årlig manglende finansiering på 1,3 mia. årligt.

S: Store udfordringer gør økonomien sårbar

- Vort land har en solid økonomi, og medmindre der sker noget drastisk, forventes økonomien at være stabil de kommende år. Det er vi stolte af og glade for. En af årsagerne hertil er, at det går godt for fiskeriet, siger Jens Kristian Therkildsen (S).

- Men vi har store udfordringer, som ikke kun angår Naalakkersuisut og Inatsisartut, men som også kommunerne bør være opmærksomme på.

- Nu hvor vi har økonomisk fremgang, bør vi som minimum sikre, at fremgangen bruges til konkrete tiltag, der genererer økonomisk udvikling. Det er bydende nødvendigt, at vi bruger pengene til netop udvikling.

Det forhold, at Naalakkersuisut lægger op til mere end 700 millioner kroner i overskud de kommende fire år, vil Siumut gerne bruge til forbedring af borgernes økonomiske vilkår. Samtidig vil Siumut gøre op med, at overskuddet stammer fra statens bloktilskud.

- Det kan ikke passe, at vi laver en finanslov med overskud, som kommer fra statens bloktilskud. Lad os bruge pengene til forbedring af borgernes vilkår, siger Jens Kristian Therkildsen (S).

D: "Hvor bliver 'nok er nok' af?"

Oppositionen er rasende over flere konkrete tiltag, der er blevet realiseret i den seneste tid, eksempelvis emballageafgiften, der kommer til at pålægge borgerne en afgift på omkring 3,5 kroner pr. dåse, når Nuuk Imeq lukker sin produktion. De påpeger, at denne manøvre vil indbringe mere end 100 millioner kroner pr. år fra borgernes lommer.

Især Demokraatit, der er ophavsmand til ændringen af bekendtgørelsen om returemballage, er rasende:

- Hvor er 'nok er nok' (protestdemonstrationer under tidligere valgperiode, red.) henne i denne sag? De nærmest lagde landet ned, da sukkerafgiften steg, og der blev tilføjet 30 millioner til landskassen, mens den nye returemballagebekendtgørelse vil betyde, at man årligt henter mere end 100 millioner kroner fra borgernes lommer pr. år. Det var på ingen måde vores hensigt, påpeger Jens-Frederik Nielsen (D).

N: Bekymrende signal med VAT

Naleraq mener, at finanslovsforslaget er visionsløst, og at Naalakkersuisut på ingen måde er resultatorienteret i forslaget. De stiller spørgsmålstegn ved stort set alle tiltag, som Naalakkersuisut har bebudet at iværksætte.

Desuden har partiet fokus på koalitionens udmelding om at undersøge mulighederne for at indføre VAT (value Added Tax) i stedet for afgifter:

- Det er ikke nogen god fremgangsmåde - hvad er formålet med denne manøvre, hvorfor bruger man det engelske begreb VAT (Value Added Tax), når man vil indføre afgifter på samtlige dagligvarer. Hvad er det præcist, man vil undersøge ud over de tal, der eksisterer, spørger Napaattooq.

Han henviser også til de forhandlinger, der foregår omkring den nye skattereform, og at han synes det er upassende, at Naalakkersuisut hen over hovedet på forhandlingsparterne i Inatsisartut beslutter sig for at undersøge en mulig indførsel af VAT.

Skal vi have 25 procent moms?

Han spørger i den sammenhæng om, hvor meget Naalakkersuisut forventer af indtægter ad denne vej, og om det er samme momstryk som i Danmark på 25 procent.

Efter førstebehandlingen vil der nu pågå forhandlinger mellem partierne. Hvis det går som tidligere forhandlinger, vil der inden andenbehandlingen tirsdag den 24. oktober komme en aftale i stand.

Spørgsmålet er nu, hvor meget koalitionens egne partier, Inuit Ataqatigiit og Siumut, vil kræve af tiltag, og ikke mindst om oppositionspartierne Naleraq, Demokraatit, Atassut og løsgængeren vil deltage i et finanslovsforlig.