Annonce
Finanslovsaftale: Klare kriterier for højere løn og supervision til plejefamilier
Partier er enige om, at der skal falde flere midler til plejefamilier. Klare kriterier omkring højere vederlag og større fokus på supervision skal forebygge, at børn oplever skiftende anbringelser.
Plejefamiliers vilkår er alt for dårlige.
Annonce
Den sætning har efterhånden flere politikere brugt, når debatten falder på anbringelser af børn i Grønland.
Naalakkersuisut har sammen med Siumut, Inuit Ataqatigiit, Naleraq og Atassut samt løsgænger i Inatsisartut Knud Mathiassen, indgået en politisk finanslovsaftale for 2024, der har fokus på at forbedre plejefamiliers vilkår.
Det fokus er i lige tråd med Naalakkersuisuts indsats om at sænke antallet af anbragte børn i døgninstitutioner.
- Generelt vil forbedringer af vilkårene for plejefamilier tilskynde til mere rekruttering og fastholdelse af plejefamilier, og dermed øge mulighederne for, at børn der skal anbringes uden for hjemmet, reelt kan anbringes hos plejefamilie og ikke på døgninstitution, lyder det i den aftale som partierne har underskrevet mandag den 6. november.
Supervision kommer på skema
Aftalen er, at der afsættes yderligere 1,5 millioner kroner årligt målrettet aflønning af plejefamilier og supervision i forlængelse af pleje af et anbragt barn.
- Plejefamilierne har brug for supervision for at opnå bedre forståelse for deres opgave, for deres plejebarns udfordringer og for at undgå at brænde ud. Dertil vil supervision også kunne forebygge, at børn oplever en barndom med skiftende anbringelser. Det kræver faglig supervision, lyder det.
Fire ud af fem kommuner har overfor Sermitsiaq.AG oplyst, at der mangles samlet 150 plejefamilier. Tallene er opgjort i marts 2023.
En plejemor har overfor Sermitsiaq.AG udtrykt, at især supervision og samtaler under pleje af et barn er en mangelvare i hvervet.
- Vi skal arbejde for at få færre børn anbragt udenfor hjemmet. Men når det ikke kan undgås, så skal vi sikre, at børn bliver anbragt i plejefamilier, så de kan have en tryg barndom med stabile plejeforældre, siger naalakkersuisoq for finanser, Erik Jensen under præsentationen af finanslovsaftalen mandag den 6. november.
Høje vederlag med faste kriterier
En del af tiltagene, som partierne er enige om er, at der kommer faste kriterier for, hvornår et plejevederlag kan komme op på 200, 300 eller 400 procent end de normale.
Hertil er partierne enige om, at bekendtgørelsen om vederlag til plejefamilier tilrettes, så de økonomiske vilkår bliver forbedret.
- Ved forhøjelse af plejevederlaget til 200% eller mere pga., barnet kræver en ekstraordinær indsats, pålægges skat. Plejefamilien oplever derfor ikke en reel forbedring af disse økonomiske vilkår. Parterne ønsker, at Naalakkersuisut i løbet af 2024 forbereder en tilpasning af skattelovens bestemmelser for at imødegå denne problemstilling, lyder det.
Udover fokus på plejefamilier, afsættes der 1,5 mio. kr. per år til styrkelse af familierådslagning, der skal arbejde med at nedsætte antallet af anbragte børn og hjemtagelse af børn samt 1 mio. kr. årligt til stiftelse af Det Nationale Sorgcenter.