selvmord
Filmskaber vil rejse debat om selvmord
I en dokumentarfilm rejser den selvstændige filmmager Peter Jensen spørgsmålet om de mange spørgsmål, og leder efter svar.
Tilrettelægger Peter Jensen stiller selv spørgsmålet direkte til kameraet:
- Hvor er selvmord et så stort problem i det grønlandske samfund?
Han er udemærket klar over, at der ikke er noget enkelt svar på det spørgsmål.
- Vores formål med denne udsendelse er dog, at fremme debatten om selvmord med håbet om at I vil medvirke til at formindse problemet, siger Peter Jensen videre i sin indledning.
I løbet af sin halv time lange dokumentarfilm forsøger han at nærme sig nogle bud, hvad der ligger bag de mange selvmord.
Han har talt både med berørte, eksperter og politikere i et forsøg på, at få svar på, hvordan dette samfundsproblem kan gøres mindre.
En af de medvirkende er børnetalsmand Aviâja E. Lynge. Hun fortæller en om 14-årige pige, der begik selvmord. Pigens jævnaldrende veninde undrede sig over de mange mennesker, der var mødt op til begravelsen.
- Hvor var alle disse mennesker henne, mens hun levede og havde brug for hjælp? spurgte pigen børnetalsmanden.
Forebyggelseskonsulent Kristian Rosing opfordrer til, at skal huske at stille det enkle spørgsmål, om en person har det godt eller har brug for hjælp.
- Når vi ser en person, der beder om hjælp, skal vi tage imod opfordringen, og hjælpe vedkommende, lyder hans enkle budskab, som dog kan være så svært at føre ud i livet.
Peter Jensen har produceret filmen i sit eget selskab Inuk Media. Han vandt et udbud fra Nunafonden om at producere filmen.
Filmen blev vist på KNR TV i går og er desuden offentliggjort på vimeo.
Ved at klikke på billedet i toppen, kan man se videoen