Fem tiltalte dømt for flere forbrydelser i retten i Sisimiut

Torsdag blev to mænd og tre kvinder idømt bøder og betingede foranstaltninger for blandt andet vold, trusler og indbrudstyveri.

Bag den lukkede dør i Qeqqata Kredsret i Sisimiut sad fem personer torsdag tiltalt for forskellige forbrydelser.

Torsdag var Qeqqata Kredsret i Sisimiut fyldt med mennesker.

Mens vejret i Sisimiut var overskyet, koldt og blæser lidt, var fem tiltalte anklaget for flere forbrydelser i Sisimiut og sad i salen i retten.

De fem, to af mænd og tre kvinder, var tiltalt for tyveri, besiddelse af hash, vold, indbrudstyveri, trusler og fremsættelse af trusler.

Kendt skyldig

Retten begyndte at behandle retssagen onsdag og klokken to torsdag blev der afsagt dom.

I alt otte personer sad på rækker i salen, hvoraf de fem tiltalte og deres tre forsvarere var repræsenteret. Anklagemyndigheden stod foran dem klar til at høre dommeren afsige dommen.

Blandt kvinderne var der to unge piger under 18 år.

De ene pige under 18 år blev idømt bøde på 1.500 kroner for vold og indbrudstyveri, mens den anden pige under 18 år blev ligeledes idømt en bøde på 1.500 kroner for vold og trusler.

 Den tredje - en 26-årig kvinde - fik en advarsel for indbrudstyveri og blev frikendt for en anden indbrudstyveri.

Dømt for trusler og tyveri

En 28 årig mand blev dømt for fremsættelse af trusler og tyveri og fik betinget anbringelse i anstalten i 30 dage, fuldbyrdelsen af foranstaltning udsættes og bortfalder i løbet af prøvetid i 1 år. 

Han blev dog frikendt for en anden indbrudstyveri og besiddelse af hash.

Den anden mand blev ligeledes idømt betinget anbringelse i anstalten i 20 dage for tyveri med en prøvetid på et år. 

Han skal desuden inden fire uger betale 25.776, 50 kroner til en dagligvarebutik i Sisimiut.

Fire af de dømte modtog dommen, mens den sidstnævnte tog 14 dages betænkningstid. 

Powered by Labrador CMS