kommunalvalg 2017
Fem politikere kæmper om en borgmesterstol
Flere kendte Siumut-politikere i Qaasuitsoq avannarleq i hård intern kamp om at snuppe den indflydelsesrige og velbetalte borgmesterpost efter kommunalvalget.
Palle Jerimiassen, Ane Lone Bagger, Jørgen Kristensen, Sakio Fleischer eller Jens Immanuelsen.
Internt drama
Intet mindre end fem kandidater fra Siumut, der nu officielt melder sig parat til at påtage sig opgaven som borgmester i Qaasuitsoq avannarleq efter valget. Flest personlige stemmer ved valget er dog ingen garanti for borgmestertjansen og den høje løn. Der er derfor lagt op til nyt drama internt i Siumut efter valget den 4. april.
Den nuværende borgmester Ole Dorph fra Siumut genopstiller som bekendt ikke, og partiet har ikke indstillet en naturlig efterfølger til ham. Så nu bliver der kamp til stregen om borgmesterposten.
"Jeg er parat"
- Vi har holdt vælgermøder i Uummannaq, hvor jeg blev spurgt, om jeg kan være interesseret i at blive borgmester. Jeg er klar til at påtage mig opgaven. Men det bliver først afgjort i den kommende Siumut-gruppe, hvem der bliver indstillet som borgmester fra Siumut. Jeg er også af den holdning, at valget til kommunalbestyrelsen ikke er nogen valg til borgmester. Det er noget som den kommende gruppe i kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, siger Sakio Fleischer, der fik 139 personlige stemmer ved sidste valg.
Han er kun overgået af sin partikammerat Palle Jerimiassen blandt de nuværende kandidater når man ser valgresultatet fra 2013. Der fik Palle Jerimiassen 227 personlige stemmer.
Stemmeslugere
Andre stemmeslugere fra Siumut som Jess Svane og Kristian Jeremiassen er opstillet i Qaasuitsoq kujalleq.
Læs hele artiklen om det spændende kommunalvalg i seneste udgave af AG, som du kan købe adgang til via linket herunder: