inspirerende
Fem dødsfald, en datter og en hue
Maaliaaraq Engell oplevede fem dødsfald hos sine nærmeste, fødte sin datter og fik næsthøjeste gennemsnit på sit sidste år af GU
Det er forår i Nuuk. I en have på Kolonihavnen ligger en ung kvinde. Hun skriger af sine lungers fulde kraft. Hendes øjne er fyldt med sorg. Ting går i stykker, da hun kaster sin krop vildt omkring sig. Hun er vred, frustreret og mest af alt føler hun livets uretfærdighed helt ind i sjælen.
Kvinden er Maaliaaraq Engell og få minutter før er hendes elskede moster blevet kørt ihjel af en bus. Det er det femte familiemedlem eller nære ven, hun har måttet tage afsked med inden for det seneste år.
- Babsi (Mosteren) havde kun været i Grønland i seks dage. Da min mor og jeg kommer ind i kapellet, fordi vi skal identificere hende, spørger lægen mig: Har du set et dødt menneske før? I forgårs, svarer jeg.
Blot fire dage før var Maliaaraq Engells onkel død i en alt for tidlig alder ved et pludseligt hjertestop. Og måneden inden var det hendes lillebrors bedste ven, som pludseligt havde begået selvmord. Begge gange var hun med i kapellet for at identificere og sige et sidste farvel.
- Det jeg husker bedst er, at min onkel og Asa (lillebroderens ven, red.) lå med foldede hænder og var kolde, da jeg rørte ved dem. Men med moster var jeg slet ikke klar til, at hun skulle ligge sådan. Jeg var slet ikke klar til, at hun skulle være død. Da jeg rørte hende var hun stadig varm, og jeg tog mig selv i at ruske i hende. Så blev jeg svimmel og måtte ud og trække luft, fortæller en berørt Maaliaaraq og tilføjer:
- Tidligere samme dag var jeg til min første mundtlige afgangseksamen på GU, hvor jeg scorede et 12-tal. Da jeg kom hjem spurgte min moster, som den første, hvordan det var gået - hun var skidestolt af mig. Det var sidste gang, vi talte sammen.
Læs hele Maaliaaraqs utrolige og inspirerende historie i det nye Arnanut, der er på gaden nu. Køb det også her: