Bortvisninger

Farlige kærester ryger ud

Nye regler skal gøre det muligt at bortvise voldelige samlevere fra hjemmet. Politiet får samtidig beføjelse til at kunne udstede tilhold til jaloux mænd og kvinder, der forfølger ekskærester

Nye regler skal gøre det muligt at bortvise voldelige samlevere fra hjemmet
Offentliggjort

Politiet kan se frem til at blive udstyret med en række nye redskaber, der kan bruges i kampen mod jaloux eller voldelige mænd og kvinder, som bliver ved med at opsøge og chikanere deres tidligere samlevere.

Den vigtigste nyhed er tilhold.

Den mulighed findes ikke i dag i Grønland (modsat de andre nordiske lande). Og det skal der ændres på, mener Naalakkersuisut, som ønsker at beskytte de mange, især kvinder, der udsættes for vold, chikane og stalking.

Læs: Vold er stærkt tabuiseret

Må ikke opsøge
Men hvad er det tilhold?

Det er en slags udvidet beskyttelse til en person, der på forskellig måde bliver forulempet; tilholdet forbyder gerningsmanden at nærme sig sit offer.

Læs: Politiker: Lad os sammen bekæmpe volden

Han må hverken opsøge hende personligt, ringe til hende, sende mails eller sms- beskeder eller forsøge at opnå kontakt via sociale medier.

Tilholdet kan gælde fem år og omfatter typisk offerets hjem, arbejdsplads, uddannelsessted og 'områder, hvor denne ofte færdes'.

Læs: Naalakkersuisoq: Kærestevold er et overset problem

Brutale overfald
Politiet har ikke noget præcist bud på, hvor stort et konkret behov for at bruge tilhold.

Men tallene taler deres eget sprog: Grønland et af de lande i verden, hvor der – målt i forhold til indbyggertal – er mest kærestevold. I 2015 måtte politiet rykke ud til 1827 husspektakler. Desuden var der 125 anmeldelser af brutale overfald i hjemmene.

Læs: 16 procent af alle mødre er blevet slået af deres mand

Læs hele artiklen i AG, som kan købe i butikkerne i dag. Du har også mulighed for at købe avisen her:

Powered by Labrador CMS