Annonce
Farlig voldsmand anholdt i Qasigiannguit
Politiet sendte et indtrængningshold for at anholde en mand i Qasigiannguit
Grønlands Politi har i går sendt et indtrængningshold til Qasigiannguit for at anholde en mand, som bliver betragtet som farlig. Det skriver politiet på sin facebook-side.
Annonce
Manden er ifølge politiet involveret i drabsforsøg og har udøvet grov vold mod en forurettet. Han har efterfølgende truet den pågældende på livet, såfremt denne anmelder sagen til politiet. Derudover har manden fremsat trusler mod politiet.
Manden blev anholdt om aftenen i går.
Det lokale politi i Qasigiannguit fortsætter nu efterforskningen i sagen