Fantastisk dokumentarfilm om grønlandshvalen

Vi må lære af vores fejl, men det gør vi bare ikke.

Det sagde pressekoordinatoren for filmen ’Ishavets kæmpe’ Line Bilenberg, da jeg forarget dækkede min åbne mund med hånden under søndagens premiere.

Filmen viste blandt andet massakren på grønlandshvalen i løbet af 1800-tallet. Europæiske rederier havde rovfangst på de store hvaler. Spækket og barderne var i høj kurs. Spækket blev brugt til belysning af de europæiske byer og barderne i datidens modeverden.

1800-tallets civilisation levede i velfærd på bekostning af den arktiske fredesomme storhval, som kan blive over 200 år gammel. Dokumentaren fortæller, at op mod 50.000 grønlandshvaler blev fanget af de europæiske hvalfangere, indtil man i 1935 som det første dyr fredede grønlandshvalen.

Fantastiske undervandsoptagelser af hvalen kan opleves under dokumentarfilmen, der varer én time og er forud bestilt af landsdækkende TV-stationer i 15 lande.

Tager naturressourcer uden større omtanke
- Vi må lære af vores fejltagelser, siger instruktør Adam Schmedes under sin introduktion af filmen.

Med det mener han, at civilisationen har indset overforbrug af naturens ressourcer. Men lærer ikke af det.

- Filmen fortæller historien om, hvordan vi tager naturressourcerne uden at tænke på bæredygtighed. Vi bliver ved i dag, vi tager tunene, sildene og så videre. Vi har intet lært. Vi bliver ved med at bruge naturen, som om den er uudtømmelig, men vores klode er jo desværre ikke større, end den er, sagde Adam Schmedes til dagbladet Politiken.

Den danske naturfilm blev optaget og produceret over de sidste fem år og har kostet 10 millioner kroner.

Grønlandshvalen er mystisk
Forskerne ved meget lidt om grønlandshvalen. Seniorforsker Mads Peter Heide-Jørgensen fra Grønlands Naturinstitut Pinngortitaleriffik i Nuuk har i årevis fulgt hvalerne i Arktis. Men desværre ved man meget lidt om den store hval.

- Vi ved ikke så meget om, hvordan hvalerne har det. Men vi ved, at grønlandshvalen har flyttet sin lydfrekvens. Hvalerne ’synger’ til hinanden med forskellige lyde. Efter seismiske undersøgelser er kommet til, har hvalerne skiftet frekvens, hvor de synger højere til hinanden. Men hvordan de har det med de mange nye lyde, det kan jeg ikke svare på, siger Mads Peter Heide-Jørgensen til Sermitsiaq.AG.