Fans vil have Julie som Melodi Grand Prix-vært

Over 5.200 på Facebook ’synes godt om’, at Julie Berthelsen og Jim Lyngvild skal være værter, når Danmark næste år er værtsland for det europæiske Melodi Grand Prix

Julie Berthelsen og Jim Lyngvild ses på billedet som værtspar ved det danske Melodi Grand Prix i 2010. Foto: Facebook
Offentliggjort

Efter lørdagens fantastiske sejr til Danmark ved det europæiske Melodi Grand Prix er gætteriet om, hvem der skal være vært eller værter ved det store Melodi Grand Prix i 2014 allerede i fuld gang.

På Facebook har over 5.200 personer trykket på ’synes godt om’-knappen i gruppen ’Jim Lyngvild og Julie Berthelsen som værter ved Eurovisionen i Danmark’.

Journalist Natasja Crone og skuespiller Søren Pilmark stod for det danske værtskab i 2001 efter Brødrene Olsens sejr i 2000. De blev voldsomt kritiseret for deres indsats.

Læs "Danmark er europamestre i pop"

Julie Berthelsen og Jim Lyngvild har tidligere været værtspar ved det danske Melodi Grand Prix. Det var i 2010 i Gigantium i Aalborg.

Hvad synes du? Er Julie og Jim det bedste valg om værtspar?

Powered by Labrador CMS