Fangst: Brugerviden skal spille en større rolle

Brugerviden skal i højere grad inddrages i forvaltningen af fangst. Det er målet for en international workshop om fangst, som KNAPK afholder på Hotel Hans Egede i Nuuk tirsdag og onsdag.

- Forvaltningen af fangstdyr i Grønland har siden kolonitiden været et rent grønlandsk anliggende først under Landsrådene i Syd- og Nordgrønland, kommuneråd samt fangerrådet i Thule, siden under hjemmestyret og selvstyret. Ingen dyrearter har været udryddet i Grønland, skriver KNAPK i en pressemeddelelse.

Brugerviden er under pres

I dag er forvaltningen af fangstdyr imidlertid ofte del af internationale aftaler. Det er medvirkende til, at den lokale forvaltning kan komme under pres.

- Inddragelse af brugerviden (oprindelig viden) har altid været del af den Grønlandske jagtlovgivning og forvaltning af fangstdyr, men internationale forvaltnings- og rådgivningsfora har stigende indflydelse på forvaltningsbeslutningerne her i landet, og grønlandske fangere har meget begrænset mulighed for at påvirke dem, selvom det er dem der påvirkes mest deres beslutninger, hedder det videre i pressemeddelelsen.

Eksemplet fra Attu

Sidste uge fik Naturresourcerådet i Attu tildelt Nordisk Råds miljøpris for den forbilledelige måde, hvor brugernes observationer har givet øget viden om havmiljøet og en stærkere forvaltning af de levende ressourcer. Per Ole Frederiksen fra KNAPK i Attu deltager i workshoppen og fortæller om erfaringerne derfra.

Derudover deltager også eksperter og embedsfolk fra Naturinstituttet og Selvstyret, samt eksperter i forvaltning og oprindelige folks viden fra Alaska og Danmark. Workshoppen skal munde ud i, at man overdrager en række anbefalinger til Naalakkersuisut til en forvaltning, der medtager brugerviden i højere grad end hidtil.

- På trods af formuleringer og aftaler nationalt og internationalt om inddragelse af brugerviden i forvaltningen af levende ressourcer, er der flere eksempler på at dette ikke er implementeret, sandsynligvis på grund af at brugerviden ikke opfylder de samme krav som vestlig videnskabs reproducerbarhed. Det ultimative mål med dette projekt er at finde mulige måder hvorpå indehavere af brugerviden kan påvirke forvaltningsbeslutninger, også internationalt, hedder det i pressemeddelelsen.