Fanget i Danmark

I 2014 flyttede Naasu (hendes rigtige navn er redaktionen bekendt) til Danmark, fordi hendes mormor var terminal syg med cancer. Med sig havde hun sin samlever og seksårige datter.

Planen var, at de skulle tilbage til Grønland igen hurtigt. Men allerede tre måneder efter ankomsten til Danmark, oplevede de et pres fra kommunen, der udtrykte bekymring for familien - og ikke mindst datterens trivsel, fordi hun blandt andet ikke gik i børnehave eller skole og fordi forældrene ikke talte dansk.

– Jeg blev meget ængstelig og bekymret for, hvad der skulle ske. Men de sagde, at de bare ville støtte os i hjemmet, fortæller Naasu, der ikke taler dansk.

Formodning om vold

En dag hvor de havde ventet ved banegården, var datteren faldet ned ad bænken og havde slået sit kraveben. Naasu valgte at se tiden an til næste morgen, hvor det viste sig, at kravebenet var brækket. En sagsbehandler fra kommunen tog med på skade - stuen, og hun var overbevist om, at Naasu løj om, hvordan skaden var sket.

– Hun sagde flere gange, at vi ikke var ordentlige forældre, og at skaden skyldtes vold.

– Jeg var meget flov, da vi gik ud fra skadestuen. Der var blevet råbt meget, og der havde ikke været tolk tilstede, så meget af det, der blev sagt, havde jeg ikke forstået. Men efter episoden på skadestuen, begyndte kommunen at holde ekstra øje med os, og jeg vidste ikke, hvor jeg skulle søge hjælp henne. En dag blev vi indkaldt til møde på kommunen, hvor de havde indstillet min datter til anbringelse på grund af formodninger om vold. Jeg ville ikke skrive under på dokumentet til at starte med, men til sidst følte jeg mig presset til det. Der var tolk tilstede den dag, men jeg havde hverken bisidder eller andre til at hjælpe mig med at forstå betydningen af kommunens indstilling.

Læs hele historien i denne uge Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Sermitsiaq Uge 34 2022

Klik her for at læse