Pituffik

Fangere kræver Pituffik som nødhavn

KNAPK opfodrer i et åbent brev naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Suka K. Frederiksen til at sikre, at fangerne kan frit kan benytte Pituffik i tilfælde af dårligt vejr

Offentliggjort

Fangerne i Thule-området skal frit kunne benytte Pituffik som stop på vejen.

Det mener KNAPKs formand Henrik Sandgreen. Han opfordrer i et åbent brev naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Suka K. Frederiksen (S) til arbejde for, at det bliver sikret i en fremtidig forsvarsaftale mellem Grønland, Danmark og USA.

Henrik Sandgreen peger på, at det stadig mere ustabile vejr betyder, at et nødstop kan være helt nødvendigt.

- For at få det meste ud af de lokale ressourcer går befolkningen i Avanersuaq på moskusjagt ved Kap Atholl og til tider på jagt efter hvalros i nærheden af Moriusaq, skriver Henrik Sandgreen, som også peger på, at lokalbefolkningen jævnligt rejser mellem Qaanaaq og Savissivik, hvor Pituffik udgør eneste mulighed for en nødhavn undervejs.

Som det er nu skal base commander på Pituffik kontaktes på forhånd og det er forbudt at ankre op eller lægge til. Butikken kan kun besøges, hvis man bliver eskorteret af militærpolitiet ligesom det ikke er muligt at tanke op.

Disse forhold betegner Henrik Sandgreen som særdeles uaccaptable. Han kræver, at både og hundeslæder skal kunne stoppe op uden begrænsninger, bådene skal kunne tankes op og folk skal have lov til at købe ind i butikken.

Powered by Labrador CMS