Fangere fortæller forskere om klima

To fangere fra Qaanaaq gav tirsdag deres version af klimaændringer på konferencen »Nuuk Climate Days«.

Lars Jeremiassen og Hans Jensen fortalte om isen i Qaanaaq mens smukke billeder kørte i baggrunden. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

– Isen kommer senere og bryder tidligere op nu. Desuden er havet varmere. Det kan vi mærke, når vi sejler i kajak, fortalte Hans Jensen og Lars Jeremiassen i dag de 160 deltagere i klimakonferencen »Nuuk Climate Days«.

De to fangere fra Qaanaaq var blandt formiddagens hovedtalere til konferencen i Katuaq, hvor klima- og polarforskere de kommende dage skal drøfte den nyeste forskning om havis og indlandisen.

– Isen er forandret meget de seneste år. Mange steder kan vi ikke bruge hundeslæde mere, lød det blandt andet fra Lars Jeremiassen, der fortalte på grønlandsk, hvorefter Hans Jensen oversatte til engelsk.

– Tak for jeres oplæg, som gav os et anderledes perspektiv på isen end de fleste af os er vant til, lød det fra arrangørerne bag konferencen.

Powered by Labrador CMS