17-årig knallertkører
Familie til skudoffer får alligevel hjælp
Esbjerg Kommune laver kovending. Der kommer alligevel hjælp til pårørende til det 17-årige skudoffers familie
Først gav Esbjerg Kommune afslag på ansøgning om økonomisk hjælp. Nu vil kommunen alligevel gerne hjælpe, skriver Jyske Vestkysten.
Læs: Familie til skudoffer får ingen hjælp
Det er udviklingen i sagen om det 17-årige skudoffer Inunnguaq Nielsen fra Esbjerg, som er indlagt på Odense Universitetshospital. Hans forældre, der begge er kontanthjælpsmodtagere, har søgt om økonomisk hjælp til mad, ophold og transport.
Økonomisk hjælp
Kommunen har efter at have givet afslag på at hjælpe familien ændret holdning og undersøger, nu hvordan de finder frem til hjælpen. Kommunen mente i første omgang, at der ikke er lovhjemmel til at hjælpe familien.
Læs: Grønlandsk skudoffer kan ikke tale
- Det er sådan set også rigtigt, men nu finder vi altså en kreativ løsning, for det er selvfølgelig en helt urimelig situation at stille dem i, siger Henrik Vallø, formand for Socialudvalget i Esbjerg Kommune, Konservative, til Jyske Vestkysten.
Kommunen har endnu ikke fundet ud af, hvordan hjælpen bliver udformet. Men familien får økonomisk hjælp, så de kan være sammen med deres søn, forsikrer Esbjerg Kommune fredag.