Fagfolk skal blive bedre til at opdage partnervold

Tallene taler for sig selv. 62 procent af kvinderne her i landet oplever vold på et tidspunkt i deres liv. I langt de fleste tilfælde er det partneren, der er voldsmanden. 16 procent af mødrene til børn mellem 0 og 14 år har været udsat for vold fra deres partner.

Men bag de tørre tal gemmer der sig skæbner, skæbner som medarbejderne på landets krisecentre kun kender alt for godt. Og den viden deler i dag ud af på et seminar i Aasiaat.

- Det er meget vigtigt at vi inddrager fagfolk, så de kan forstå, hvad der foregår, når man er udsat for partnervold, siger projektkoordinator i Kattunneq, Aviâja Vandersee Kleist til Sermitsiaq.AG.

Skal tyde tegnene
Det er projekt Kattuneq, der har til formål at styrke indsatsen mod vold i hjemmet, der står bag seminaret. Det er fagfolk fra skoler, institutioner, familiecentret og sygehuset, der er inviteret med til seminaret.

Langt de fleste voldsramte kvinder kommer aldrig på et krisecentrene, og derfor er det vigtigt, at dem, der møder dem i dagligdagen kan få øje på, hvad der er galt.

- Vi vil forklare, hvordan man oplever det, når man er udsat for partnervold, Aviâja Vandersee Kleist.

Og målet er helt klart, fagfolkene skal klædes bedre på til at opdage partnervold og til at gribe ind.

- På krisecentrene møder vi hver dag de udsatte kvinder og børn, og det er en del af vores ansvar som fagligt personale at bidrage til at bryde tabuet om vold og dele ud af vores viden om vold i hjemmet, så vi sammen med andre fagfolk kan gøre en forskel for voldsudsatte familier, siger Haldora Jeremiassen, formand for QPK, Krisecentrenes sammenslutning.

Børn rammes af vold i hjemmet
Er der børn i familien, så lider de, hvis de oplever, at far slår mor.

- Især når der er børn indblandet, så er det vigtigt, at fagfolk får en får en indsigt i, hvilke signaler hos børnene, der kan tyde på vold i hjemmet, og som de skal være opmærksomme på, siger Aviâja Vandersee Kleist.

- Det kan være, at de ikke kan komme i skole, børnehave eller vuggestue, når der har været vold i hjemmet. Det kan være skolebørn der har svært ved at koncentrere sig i skolen, er stille og indadvendte eller voldsomt udafreagerende. Signalerne kan være mangeartede og forskellige. Derfor kan de nemt mistforståes.

- Som den voksne i barnets netværk har vi pligt til at reagere og bryde tavsheden.

- Aldrig i orden
Det er nu fjerde gang, at Kattunneq inviterer fagfolk til et seminar. En af dem, der skal holde oplæg, er lederen af det lokale krisecenter i Aasiaat, Matta Thorin.

- Det er vigtigt, at vi siger højt, at vold i hjemmet aldrig er i orden, og at man kan få hjælp, hvis man oplever at blive udsat for vold af sin partner, siger hun.

Kattunneq er et samarbejde mellem Mary Fonden, de grønlandske krisecentre, Danner, Mælkebøttecenteret, Departementet for sociale anliggender, familie, ligestilling og justitsvæsen samt OAK Foundation Denmark.