kræft

Færrest nye kræfttilfælde blandt vores mænd

De nyeste tal fra Nordisk Statistisk Årbog viser, at der er færrest nye tilfælde af kræft blandt mænd i Grønland

De nyeste tal fra Nordisk Statistisk Årbog viser, at der er færrest nye tilfælde af kræft blandt mænd i Grønland
Offentliggjort

Når man ser på to af de mest gængse former for kræft blandt mænd i Norden, så er der færrest nye tilfælde af disse kræftformer blandt mænd i Grønland.

Det viser de nyeste tal fra Nordisk Statistisk Årbog.

- Selvom de seneste tal for Grønland er fra 2009, så er tendensen tydelig, når man sammenligner nye tilfælde af testikel- og prostatakræft med de andre nordiske lande. I de andre nordiske lande ligger antallet af nye tilfælde af prostatakræft væsentligt højere end i Grønland – mere end 10 gange så højt – selvom der har været en procentvis stor stigning i Grønland siden år 2000, fremgår det af årbogen.

Antallet af nye tilfælde af testikelkræft er også øget i de fleste nordiske lande siden 2000, om end moderat, mens den i samme periode er mindsket her i landet.

Powered by Labrador CMS