uddannelse

Færre penge til kollegiebyggeri

Tidligere Naalakkersuisut brugte over 500 millioner kroner til kollegiebyggeri, mens de nye Naalakkersuisut vil bruge 60 millioner kroner i det kommende to år

Bevillingen til kollegiebyggeri er falder markant, hvis forslaget til finanslov for 2014 bliver vedtaget i sin nuværende form
Offentliggjort

Der vil blive bygget væsentligt færre kollegier i de kommende to år end der blev bygget i det seneste fire år.

Det fremgår i Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2014, at der vil blive afsat 60 millioner kroner til kolligiebyggeri for de kommende to år. Til sammenligning til de forrige Naalakkersuisut, der blev ledet af IA, Demokraterne og Kattusseqatigiit, blev der brugt mindst 500 millioner kroner. Men det beløb, der er blevet afsat til kolligiebyggeri til de kommende to år, kan stige i løbet af årene, siger medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Nick Nielsen.

- Naalakkersuisut agter at udmønte en væsentlig andel af ekstraordinære indtægter fra olie- og råstofområdet til anlæg inden for uddannelsesektoren, herunder kollegier. Dette vil forhåbentligt og forventeligt medføre, at der er mulighed for at bruge væsentlige mere end 60 millioner kroner til kollegier i perioden 2014 til 2017, lyder det fra Siumut-politikeren, til et paragraf 37 spørgsmål fra Demokraternes Palle Christiansen.

Nick Nielsen henviser til at forrige Naalakkersuisut hentede en stor del af bevillingen til kollegiebyggeri fra ekstraordinære indtægter fra olie- og råstofområdet.

- Naalakkersuisut finder det i forlængelse heraf ikke, at det er retvisende, når spørgsmålstilleren forsøger at sammenholde historisk gennemførte anlægsinvesteringer med fremtidege anlægsinvesteringer som det fremgår i forslag til Finansloven 2014, når det historiske forbrug i høj grad er muliggjort af ekstraordinære indtægter. Disse ekstraordinære kendes af gode grunde ikke for 2014 og overslagsårene, og derfor naturligvis ikke blive udmøntet til anlæg til kollegier, førend de konstateres og indtægtsbogføres i perioden 2014 til 2017, siger Nick Nielsen.

Powered by Labrador CMS