Færre fisk til EU - men flere rejer og torsk

Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug har med indgåelse af aftale om fiskeri mellem Grønland og EU for 2019 afsluttet den årlige forhandling med EU.

Offentliggjort

Forhandlingerne om fiskerirelationer for 2019 mellem Grønland og EU blev gennemført på embedsmandsplan i Bruxelles sidste uge.

Aftalen vil danne grundlag for europæisk fiskeri i grønlandsk farvand i 2019, og det er baseret på Fiskeriprotokollen for 2016-2020, som er en del af Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Grønland og EU, skriver selvstyret i en pressemeddelelse.

Aftalen er den fjerde under Fiskeriprotokollen 2016-2020, og fiskerimulighederne blev fastsat med udgangspunkt Protokollen med de følgende ændringer for 2019 i forhold til de indikative mængder for Protokollen:

  • EU modtager 200 tons ekstra torsk, hvilket betyder, at EU i alt kan fiske 2.000 tons torsk i Østgrønland i 2019
  • EU modtager 865 tons færre rødfisk pga. rådgivningen på pelagiske rødfisk.
  • EU får 200 tons ekstra rejer ved Vestgrønland, hvorimod modtager EU 1.350 tons færre rejer i Østgrønland.
  • Angående lodde blev EU tilbudt 0 tons på grund af rådgivningen. Mængden kan dog ændres i 2019, når der foreligger en opdateret biologisk rådgivning.
  • Bifangstkvoten blev nedsat med 76 tons.
Powered by Labrador CMS