Annonce
Færøsk ønske om at bestemme selv
Flere færøske politikere vil genoptage forhandlingerne om en slags forfatning, der tydeliggør Færøernes rolle
Mere end et årti tog det de færøske politikere at nå frem til et forslag, der i fjor strandede efter en politisk strid og en advarsel fra Danmark.
Annonce
Men stolthed får nu partierne i Færøernes Lagtinget til at tage endnu en runde om en form for forfatning eller styrelsesordning.
Der skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Efter forliste forhandlinger i fjor har de to oppositionspartier, Republikanerne og Fremdrift, for nylig genfremsat deres forslag til en færøsk forfatning, og lagmand Kaj Leo Holm Johannesen siger nu, at han vil forsøge at samle sit parti og de øvrige partier Lagtinget i arbejdet med, hvad han kalder en styrelsesordning.
- Det har meget med følelser og stolthed at gøre, forklarer lagmanden til Jyllands-Posten.
Læs også "Færøernes lagmand: Jeg ser tre selvstændige lande"
Læs også "Rigsfællesskabets historie"
Han vurderer, at mange af de cirka 48.000 færinger ønsker, at det færøske folk skal bestemme på Færøerne, men samtidig gerne vil være en del af rigsfællesskabet med Danmark og Grønland.
Færøerne fik hjemmestyre i 1948, og en ny lov for overtagelse af ansvarsområder i 2005, men flere politiske partier på Færøerne ønsker at få defineret færingernes rolle i en form for forfatning, som partierne kalder en styrelsesordning eller grundlov alt afhængigt af politisk ståsted.