Færøsk forfatning hænger i en tynd tråd

Alt tyder på, at den nuværende koalition mellem Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn ikke kan holde deres valgløfte om en folkeafstemning om en færøsk forfatning.

I efteråret 2017 lykkedes det efter lange forhandlinger at fremsætte et forfatningsforslag i lagtinget, men forslaget bliver ikke færdigbehandlet, inden et nyt lagtingsår begynder 29. juli. Det bekræfter formanden for paragraf 25 udvalget, Heðin Mortensen (Javnaðarflokkurin) for Kringvarp Føroya.

Dermed skal et nyt forslag fremsættes i det ny lagtingsår, hvis man vil arbejde videre med forfatningen.

For kort tid

Heðin Mortensen siger, at hvis man havde muligheden for at arbejde med forslaget et halvt år mere, så kunne man afholde en folkeafstemning.

Det går ikke, siger Jørgen Niclasen, som er formand for et af de store oppositionspartier Fólkaflokkurin.

- Det er umuligt at få bred enighed på så kort tid, siger Jørgen Niclasen til Kringvarp Føroya.

Hvis det skulle ske, at der er enighed om forslaget om et halvt år, så skal der gå et halvt år før en folkeafstemning kan afvikles. Et kig på kalenderen viser, at det bliver nærmest en umulig opgave.

Det har formanden for Framsókn, Poul Michelsen, sagt til Kringvarp Føroya.

Intet håb for en forfatning

Chefredaktøren for avisen Sosialurin, Eirikur Lindenskov, har ikke de store forhåbninger til, at Færøerne får en forfatning.

Man har i over 20 år arbejdet med en forfatning, men er ikke nået til enighed endnu. Han anbefaler, at man sætter forfatningen på et sidespor, indtil man har et lagting, som er modent til at behandle et sådant forslag.

- Interesserne hos partierne er vidt forskellige. De vil ikke det samme, og derfor ser det håbløst ud. Det ser ud som, at når partierne nærmer sig hinanden, så skal de huske at bringe uenighederne op til overfladen igen, siger Eirikur Lindenskov til Kringvarp Føroya.

Eirikur Lindenskov tror ikke, at forslaget har stor interesse hos befolkningen.

- Det har ingen interesse. Det har heller ingen interesse i det politiske system. Tjóðveldi har ikke specielt stor interesse, og lagmanden fremsætter forslaget uden at diskutere det i landsstyret, siger Eirikur Lindenskov.

Afstemning om selvbestemmelsesret

Annita á Fríðriksmørk, politisk ordfører og medlem af paragraf 25 udvalget for Tjóðveldi, siger, at hvis man ikke afholder en folkeafstemning om en færøsk forfatning, så burde man i det mindste stemme om selvbestemmelsesretten.

- Det kan være, at det er en for stor mundfuld, at vi skal være enige om religionsfrihed, abort osv. For os er det største hjertebarn, at vi kan få stadfæstet vores selvbestemmelsesret, siger Annita á Fríðriksmørk.

Det afviser Jørgen Niclasen.

- Selvbestemmelsesretten er ikke noget, vi får fra nogen. Det er noget vi har. Hvis færinger løsriver sig, så er der to muligheder. Den ene er, at en dansk statsminister holder sit løfte, og den anden er, at de sender militæret efter os. Jeg kender danskerne, så tror jeg, de hellere vil holde deres løfte, siger Jørgen Niclasen.

Dato var udpeget

Først var planen, at en folkeafstemning skulle afholdes i efteråret 2017, men den tidsplan kunne ikke holdes. I august 2017 kunne alle færinger indsende bemærkninger til forslaget, og den danske regering gav også grønt lys til forslaget. Den har før påpeget, at forslaget har stridt imod grundloven.

Lagmand Aksel V. Johannesen meddelte i september 2017, at folkeafstemningen skulle afholdes 25. april i år, selv om alle kunne se, at heller ikke den tidsplan kunne holdes.