Færøsk flagkrig afblæst

En følelsesladet debat om nationale flag har optaget sindene på Færøerne de seneste uger. Stridens kerne var den kommende færøske repræsentation i Island. Den gav anledning til megen diskussion i medierne om, hvorvidt det danske flag skulle vaje side om side med det færøske.

Foreløbig er det endt med våbenhvile. Repræsentationen kommer nemlig til at ligge i en selvstændig bygning og ikke i et kontor i den danske ambassade i Reykjavik. Dermed behøver Færøerne ikke at skulle vifte med Dannebrog i den islandske hovedstad.

Baggrunden for diskussionerne var beslutningen fra et enigt Lagting sidste år om at afsætte omkring to millioner kroner på finansloven til at sende en medarbejder fra landsstyret til Reykjavik. Medarbejderen skulle placeres på den danske ambassade i den islandske hovedstad.

Fjern den klud

Men da beslutningen for nylig skulle udmøntes konkret, faldt det flere for brystet, at Færøerne dermed skulle repræsenteres under dansk flag. En utænkelig situation, set med færøske øjne. For i færingenes selvforståelse har danskerne aldrig været meget for at anerkende det færøske flag. Da man i 1930 fejrede Altingets 1000 års jubilæum på Tingvallir på Island beordrede daværende statsminister Thorvald Stauning det dengang ikke-anerkendte færøske flag fjernet med bemærkningen: ”Fjern den klud”. Først i 1948 med hjemmestyrets indførelse blev flaget anerkendt officielt fra dansk side.

Fra flere sider blev det krævet at Færøerne bliver repræsenteret under eget flag. For eksempel fra lagtingsmedlem og erhvervsmand Poul Michelsen fra koalitionspartiet Folkeflokken. Han krævede i et lovforslag, at landsstyret skulle indlede forhandlinger med den danske regering om at en færøsk repræsentation i Island ikke behøver at flage med dansk flag.

Løsning fundet

Imidlertid lykkedes det at finde en løsning på striden i 11.time. Dagen før forslaget skulle behandles besluttede lagmand Joánnes Eidesgaard, at alene det færøske flag og våbenskjold med vædderen skal pryde repræsentationen, som rent fysisk skal placeres nær Altinget og Domkirken i Reykjavik. Den færøske udsending får diplomatisk myndighed og bliver en del af det danske ambassade-system. Det er en ny løsning der er fundet gennem loven om udenrigspolitiske beføjelser og den såkaldte ”Fámjin-erklæring” mellem Danmark og Færøerne fra 2005, der har til hensigt at forbedre Færøernes indflydelse på udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Lagmanden lægger ikke skjul på at sagen har sat embedsmændene i Hjemmestyret og Udenrigsministeriet på hårdt arbejde.

- Dette har været en yderst vanskelig proces, og jeg må rose vore embedsmænd for, at de har gjort et utroligt godt arbejde, udtalte Jóannes Eidesgaard til Færøernes Radio efter beslutningen.

Efterfølgende har lagtingsmedlem Poul Michelsen trukket sit lovforslag tilbage.