fiskerireform

Færøsk fiskerireform ændret på flere punkter

Udlændinge får to år mere i færøsk fiskeri. Det fremgår af det nye forslag om fiskerireform, som er kommet til førstebehandling i lagtinget.

Den færøske fiskerireform lægger op til, at kvoter skal sælges på auktion, at udenlandsk ejerskab skal være væk om nogle år, og retten til at fiske falder tilbage til landet (staten, dvs.), når et rederi ikke bruger det længere.

Kaj Joensen/Det Færøske Nyhedsbureau

Kaj Joensen, Det Færøske Nyhedsbureau

Offentliggjort onsdag 20. sep 2017 10:06

Da lagtinget gik i gang med førstebehandlingen af forslaget om ny fiskerireform tirsdag 19. september, var det med en del rettelser siden sommerferien.

Annonce

Kvote-auktion

Man holder dog fast i grundideen om, at kvoter skal sælges på auktion, at udenlandsk ejerskab skal være væk om nogle år, og retten til at fiske falder tilbage til landet (staten, dvs.), når et rederi ikke bruger det længere.

Landsmanden i fiskerianliggender Høgni Hoydal (T) skriver i bemærkningerne til forslaget, at Færøerne skal blive foregangsland i verden, når det gælder om at forvalte fiskeri, at stadfæste at det færøske folk ejer det, som er i havet, at det er grundlaget under den færøske økonomi samt at det hverken i lov eller i praksis kan blive privat ejendom.

Udlændinge skal ud

Landsstyret fik en del kritik, da forslaget blev fremlagt før sommerferien, fordi man ville afskaffe udenlandsk ejerskab i færøske skibe. Dengang hed det i forslaget, at udenlandsk ejerskab skulle være væk om fire år.

Forslaget om fiskerireformen blev ikke behandlet færdig, da lagtingsformanden Páll á Reynatúgvu stoppede behandlingen 5. juli og sendte lagtinget på sommerferie. Derfor bliver forslaget behandlet på ny i den ny lagtingssamling.

I det nye forslag har man lempet lidt på kravene. Udenlandsk ejerskab skal stadig væk, men først efter seks år, står der i det nye forslag.

Landsstyremanden har lempet lidt på reglerne om antitrustregler om, hvor meget et rederi må eje, men holder stadig fast i, at 25 procent af kvoterne skal sælges på auktion.

Fisker efter oppositionen

Da reformen blev fremsat før sommerferien, gik der ikke lang tid før, at man kunne se, at der ikke var opbakning i koalitionen for forslaget.

Nu siger både lagmand Aksel V. Johannesen (J) og Høgni Hoydal (T), at der med sikkerhed står 17 lagtingsmedlemmer bag forslaget. Det er det mindste flertal blandt de 33 lagtingsmedlemmer.

Et af de store oppositionspartier, Sambandspartiet, har selv lavet et forslag, som ligger tæt på regeringskoalitionens. Derfor fiskede koalitionen efter en bred enighed under førstebehandlingen.

- Jeg er parat til at diskutere, om mindre end 25 procent at kvoterne skal sælges på auktion, men hele koalitionen må også være med, siger Bjarni Hammer (J), formand for erhvervsudvalget, til Kringvarp Føroya. Han siger også, at han er parat til at forhandle om udenlandsk ejerskab.

Opposition vil have mindre andel på auktion

Imidlertid tvivler formanden i Sambandspartiet, at koalitionen vil give sig meget. Sambandspartiet mener, at andelen, som skal på auktion, er for stor.

- Det er svært for koalitionen nu, hvor de har brugt lang tid om at blive enige at åbne hele pakken igen til diskussion. Det tvivler jeg på, siger Bárður á Steig Nielsen til Kringvarp Føroya.

Landsstyremanden i fiskerianliggender vil holde døren på klem.

- Hvis oppositionen vil tale med os, så er de altid velkomne, siger Høgni Hoydal.

samfund indland