Annonce
Færøerne vil overtage retsvæsenet
Færingerne er trætte af ikke at kunne tale færøsk i landsretten, og at dommerne ikke forstår færøsk. Derfor har Selvstyrepartiet nu fremsat et lovforslag om færøsk overtagelse af retsvæsnet, der i dag – ligesom i Grønland - er et fællesanliggende med Danmark, skriver knr.gl.

I begrundelserne for en overtagelse af retsvæsenet påpeges det, at især landsretten er i en meget vanskelig situation på Færøerne.
Annonce
- Tre dommere fra Danmark, der ofte er kommet pænt op i alder, skal sætte sig ind i samfundsmæssige forhold, historie, offentlig debat samt love i et land med et sprog, som de ikke forstår. Samtidig med at den almindelige færing, når han er i landsretten, på et fremmed sprog skal redegøre for situationer og ting, som oprindelig er fortalt på færøsk.
Derudover er det meget dyrt for administrationen at skulle oversætte færøske retsudskrifter til dansk, lyder det i lovforslaget.
Udvalget skal være klar med et lovforslag senest 31. juli næste år.