Færøerne tog ikke imod USA-hjælp

Midt i marts, da antallet af smittede af coronavirussen på Færøerne voksede, fik landsstyremand for udenrigsanliggender, Jenis av Rana, Miðflokkurin, et opkald fra den amerikanske ambassade i København.

Den amerikanske ambassadør, Carla Sands, var bekymret for situationen på Færøerne.

- Hun spurgte, om USA kunne hjælpe med noget.

Carla Sands uddybede dog ikke, hvad USA kunne hjælpe med.

- Jeg sagde, at vi tog imod tilbuddet, hvis der ville blive problemer, og vi skulle tale sammen igen, hvis det blev nødvendigt, siger landsstyremanden.

Antallet af smittede var højt blandt andet fordi, Færøerne testede mange personer, og sygehusvæsenet havde aldrig været under det pres. Smitten blev indæmmet og situationen har hele tiden været under kontrol. Færøerne har ikke haft behov for nogen hjælp udefra.

Fordækt magtspil

Carla Sands har også henvendt sig til grønlandske myndigheder på det seneste, og grønlændere har takket ja til en hjælpepakke på 83 millioner kroner.

Det har vakt stor debat blandt danske politikere. Karsten Hønge fra SF, som er både grønlands- og færøordfører, har ikke meget tilovers for den amerikanske hjælp til Færøerne.

- Carla Sands er ikke ambassadør for en almennyttig fond, der bare skal dele penge ud. Hun er ambassadør for en supermagt, der ønsker øget fodfæste, siger Karsten Hønge.

Dobbeltspil

Han mener, at USA spiller et dobbeltspil.

- Alt det her er undercover skaktræk, sådan at amerikanerne gennem hvad på amerikansk kaldes "sweet talk" masserer både den grønlandske og færøske offentlighed og politikere til på et senere tidspunkt at acceptere, at amerikanerne får øget indflydelse, siger Karsten Hønge.

De færøske politikere skal nok klare sådan en henvendelse selv, mener han. Nogle folketingspolitikere har sagt i danske medier, at Carla Sands i stedet burde have henvendt sig til statsministeren, fordi der er tale om udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål.

Karsten Hønge hæfter sig ikke så meget ved, hvem der skal tage telefonen, når Carla Sands ringer, men han irriteres over, at USA ikke melder reelt ud, hvad de vil.

- Hvis man ønsker større militær tilstedeværelse på Færøerne og Grønland, så sig det dog, så vi kan forholde os til det i stedet for at lave det her undercover spil, som jeg synes Carla Sands og amerikanerne foretager sig, slutter Karsten Hønge.

Et færøsk område

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) synes ikke, at det er noget mærkeligt i, at USA´s ambassadør og færøske myndigheder taler sammen under coronakrisen.

- Det er meget naturligt, at Færøerne erfaringsudveksler med andre, herunder med vores tætteste allierede, siger Jeppe Kofod.

Han siger også, at alle ambassadører kan tale med myndighedsrepræsentanter i andre dele af rigsfælleskabet om spørgsmål, som de har ansvar for.

- Det gælder f.eks. sundhedsområdet. Det er ikke noget unormalt i møder og dialog mellem udenlandske diplomater og repræsentanter fra det færøske landsstyre om den slags, siger Jeppe Kofod.

Venligt opkald

Jenis av Rana er glad for opbakningen fra den danske udenrigsminister.

Landsstyremanden for udenrigsanliggender vil ikke mistænkeliggøre Carla Sands motiver for at henvende sig til Færøerne.

- Nogen vil måske sige, at jeg er naiv. Men jeg tror, at jeg efterhånden kan aflæse folk, for jeg har trods alt været læge i 37 år. I dette tilfælde tror jeg, at det var en venligt opkald. Hun ringede, fordi hun havde lagt mærke til, at tallene var så høje på det tidspunkt og spurgte, om vi havde brug for hjælp, siger Jenis av Rana.

Færinger ved bedst

Formanden for oppositionspasrtiet Tjóðveldi/Republikanerne, Høgni Hoydal, er medlem udenrigsudvalget. Han siger, at man ikke skal være blåøjet over for, at der kan ligge andre motiver bag en opringning fra en amerikansk ambassadør.

Men han er glad for, at opkaldet kommer direkte til Tórshavn og ikke til København.

- Vi er de bedste til at afgøre, hvad er bedst for Færøerne, da stormagterne kommer med sine interesser. Interessen fra stormagterne vil kun vokse i fremtiden. Derfor må den færøske befolkning træffe afgørelserne og ikke de danske politikere.

Brandur Sandoy - fra koalitionspartiet Fólkaflokkurin og medlem af udenrigsudvalget - har ikke de store kvaler med, at USA har kontaktet Færøerne i dette tilfælde. Danske politikere skal ikke være bange for, at færøske politikere ikke kan klare opgaven, når stormagterne banker på døren.

- Selvfølgelig ligger der noget bagved USA's tilbud, men vi skal også huske, hvem vi har tæt samarbejde med. Vi samarbejder tæt med Vesten, og vi er en del af den. Jeg synes ikke, at danske politikere bør have mistillid til, at færøske politikere er mere naive end de er. Vi har vist, at vi kan føre vores egen udenrigspolitik, siger Brandur Sandoy.

Det er ikke lykkes at få en kommentar fra den amerikanske ambassadør Carla Sands.