Færingerne vil ind i EU-varmen

Selv om det i den langvarige sildestrid har slået gnister mellem Færøerne og EU, så vil det lille øsamfund i fremtiden gå målrettet efter at blive en del af EU's indre marked, som vil give færingerne bedre muligheder for at handle med varer og arbejdskraft.

Det fortæller Færøernes lagmand, Kaj Leo Holm Johannesen, Sambandsflokkurin, til Politiken.

Lagmanden har gennem mange måneder ligget i diplomatisk krig med EU om de sildekvoter, som netop har fået EU-Kommissionen til at indføre flere handelssanktioner over for Færøerne.

Læs "EU indfører sildesanktioner mod Færøerne"

Men Kaj Leo Holm Johannesen satser på snarlig forbrødring.

- Når vi har løst sildesagen, går vi direkte ind i forhandlinger med EU om at få en ny aftale, som vi kalder en tredjegenerationsaftale, siger han til Politiken

Færøerne er - sammen med Danmark og Grønland - medlem af rigsfællesskabet og har udstrakt selvstyre, men de er ikke medlem af EU.

Færingerne satser stadig på at finde en forhandlingsløsning på sildestriden og undgå de sanktioner, som EU vedtog i sidste uge, og om sidenhen har udløst massive protester på Færøerne.

Ifølge Kaj Leo Holm Johannesen har sagen været diskuteret med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som ifølge lagmanden er "positiv og med på ideen".

Ifølge EU-professor Marlene Wind er det naturligt, at Færøerne ønsker en tættere tilknytning til EU på samme niveau som eksempelvis Liechtenstein har. Men hun finder tidspunktet for Færøernes offensiv mærkværdigt.

- Det er lidt pudsigt, at man først ligger i strid med EU og så lige bagefter vil med i det indre marked.

- Det virker lidt hyklerisk, men selvfølgelig kan de søge om optagelse i det indre marked, siger Marlene Wind til Politiken